Ulykkesregister Ulykker og nærulykker i ÅK

Der har I årenes løb heldigvis ikke været mere alvorlige ulykker I ÅK end to tilfælde af en brækket fod, men der har været nogle tilfælde, som kunne have været ulykker hvis ikke vi havde været heldige. Her er listen over disse tilfælde. Vi vil meget gerne vide om alle tilfælde der måtte ske i klubben, så snart de sker. Kontakt Sikkerhedsudvalget med dato, sted, og forløbet, samt en forklaring af hvad der er sket.

 Efterår 2016.

Skrevet d. 20.3 2017

Glemt indklipning i autobelay 

Vi fik at vide, flere måneder efter begivenheden, at en klatrer klatrede op ad væggen, der hvor den autobelay nærmest til trappen er, uden at klippe sig ind. Han nåede, ifølge vidnet, ca. 3/4 op inden han blev gjort opmærksom på det, og nåede at klatre ned igen uden at falde. Det understreger blot at vi skal sørge for at vi er klippet ind inden vi begynder at klatre, ved et sidste tjek.

4. september 2016

Fald

Jeg og min makker Klatrede 1.mands klatring.
Jeg sikrer og min makker klatrer.
Vi øver fald, alting går fint og tager flere fald uden problemer. Da han er ved sidste karabin under topanker giver jeg ham reb til at han kan klippe, han vælger i stedet at lade sig falde, af en eller anden dum grund panikker jeg og begynder at stramme op, i stedet for at låse, hvilket resulterer i at jeg mister grebet om rebet med højre hånd som jeg skulle have låst med. Videre i panikken prøver jeg at holde fast i ræbet med den anden hånd, hvilket heldigvis resulterer i at han ikke falder i total frit fald. Min makker lander oven på mig. Vi er heldigvis begge uskadte, han har ømt haleben, men ikke noget slemt, og jeg tog til vagtlægen med min hånd da jeg fik nogen voldsomme brandsår..
Jeg kender godt til min fejl og jeg er godt klar over at det er en fejl som under ingen omstændigheder må finde sted. Og jeg er rigtig ked af at jeg har udsat min makker for det. Nu er så spørgsmålet. Hvad skal jeg stille op.? Jeg tænker at jeg skal melde uheldet til en sikkerheds repræsentant eller noget? Og hvordan forholder jeg mig til klubben fremad, skal jeg tjekkes igennem for om jeg gør tingene rigtige fremadrettet, måske have suspenderet mine klatrebeviser og tage dem på ny?
Jeg beklager mange gange for min fejl.
Konklusion: Det er svært at sige noget om det, andet end at det var usikker sikring.
20. december 2015

Glemt indklipning i autobelay

Klatrer var nået ca halvvejs oppe af belayen (den korte), da han blev anråbt af klatrere fra gulvet, fordi han ikke var klippet ind i autobelayen overhovedet (eller på anden måde var sikret af andre). Han var med andre ord i gang med free climbing op mod taget.

Han kom heldigvis sikkert ned igen, og der var ingen skader efter episoden.

 16. november 2015

 Albue af led

En junior fik sin albue af led ved at falde fra en bouldervæg. Det betyder en operation og gips på armen i nogle uger.

1. juni 2015 Forstuvet ankel
En klatrer kom ned fra bouldervæggen i nærheden af bagtrappen (som jo egentligt er en rutevæg men er blevet til mere boulder end rute), landede i en sprække mellem de store måtter og vridede foden. Hun er nu ud af aktion i 4-6 uger. Der opfordres til at dække sprækkerne med crashpads. Det er ikke nemt at lave sammenhængende måtter der fra enden til enden.
22. maj 2015  Brækket knogle i fod.

Beretning af den tilskadekommende:

"Det var den grønne 6a+ rute på væggen mod svømmehallen. Jeg har klatret den masser af gange før, og klatrede topreb. En tredjedel oppe af ruten, lidt inden den store banan, vrikkede jeg om, så min fod bøjede helt forkert. Det var en helt almindelig bevægelse med den skadede fod stående på en af de små chips, så der er ikke tale om at ruten er farligt bygget, eller at jeg lavede noget usædvanligt. Jeg mistede ikke balancen eller faldt, men fjernede venstre fod, da jeg kunne mærke at noget var forkert. Herefter rystede jeg den lidt, konstaterede at det nok var sikrest at blive firet ned igen og gav tegn til dette. Efter at være kommet ned på madrassen, forsøgte jeg at lægge vægt på foden. Her kunne jeg mærke at en tur på skadestuen nok var det bedste. Jeg blev så hjulpet op til bilen af de to jeg klatrede med, kørt på skadestuen og røntgenfotograferet. Det viste sig at et stykke af knoglen på ydersiden af anklen var revet løs. Årsagen var svær at bestemme entydigt, men lægerne regner med at det er senerne som har rykket hårdt i knoglen i en uhensigtsmæssig vinkel, hvorved en flig er trukket af. Måske har en bidragende faktor været, at jeg under opvarmningen slog samme knogle imod et greb. Det generede mig dog ikke umiddelbart mere, end at der lige gik hul på huden."

Der var altså ikke noget usikkert ved hverken hans klatring eller vores væg.

11. maj 2015

Endnu en forstiuvet ankel

En klatrer bouldrede ved den nedre ikke-bouldervæg (dvs den som egentlig er en rutevæg, enden af bassinnet ved bagtrappen) og kom ned uheldigt på enden af den store måtte, ind i sprækken mellem den og crash pads, og fik en slem forstuvning af anklen. Det viste sig at der ikke længere er en fryser i caféen, og derfor ingen frosne ærter, og heller ingen koldpakker i førstehjælpskassen. Hun måtte klare sig med kold vand i klude, som en anden hjalp hende med. Vi må gøre noget ved de koldpakke, købe nogle. Den store måtte blev flyttet så den gør mere gavn der hvor det er mest kritisk, dvs venstre ende, hvor ulykken skete.

2. februar 2015

Øm fod efter førstemandsklatring
"Vi skriver til dig angående anmeldelse af en klatreulykke i klubben,
som skete mandag den 2. februar.

Vi klatrede i det inderste rum længst hen mod omklædningsrummene, på
den væg over for trappen, på den lysegrønne 6a.

Da der allerede lå en madras under ruten (en stor grå madras, som
fortsætter i en grå kilemadras, som går næsten ind til væggen) som
dækkede næsten hele gulvet på nær et lille stykke inderst mod væggen,
glemte vi at putte en crashpad under, mens vi klatrede.

Føreren får klippet første klip og er ved andet klip, da hun falder og
rammer gulvet med al sin vægt på den ene hæl, netop der hvor madrassen
ikke dækkede. Sikreren stod ikke helt inde ved væggen og havde været
for hurtig til at give reb.

Foden har fået et stort slag og har derfor været meget øm siden, med
funktionsnedsættelse i dagligdagen og ingen mulighed for at løbe. Den
er tilset af en praktiserende læge som vurderer at den skal have ro i
en længere periode med pause fra løb."

Kommentar:
Sikringspersonen stod ikke tæt op ad væggen, som han/hun
skal indtil der 4. klip, og havde ikke stramt reb; og man kan gætte at klatreren
forsøgte at klippe over hovedet. Det er ret vigtigt at man, især ved 2. klip,
klipper ved hoften, ellers ryger man helt ned til måtten eller gulvet
hvis man falder lige inden klippet, lige meget hvor stramt rebet har været.

24. oktober 2014

Stenkast
Et medlem var i gang med at skifte et greb ca. 10m over gulvet.
Grebet blev gemt i en lomme i klatrebukserne. Det blev skiftet ud, og
det gamkle stukket ned i lommen. Da medlemmet så begyndte at
klatre ned igen, faldt grebet ud af lommen og ned. Det susede lige
forbi en dreng der stod der, i høj fart. Det er ikke til at tænke på
hvad ville være sket, hvis det havde ramt ham.

Konklusionen: hvis du overhovedet skal skrue et greb hvor der
er folk under, så advar dem, og gå op med grebene i en spand. Men
det korrekte er, at vente indtil der ikke er andre under stedet.

10. maj 2014 Boulderuheld, igen
Et medlem fald ned uheldigt på armen først, og brækkede armen. Efter hvad der blev skrevet på Facebook, var hun lidt bekymret om at lande på føderne og lavede lidt luftgymnastik som endte med at hun landede på armen først.
9. marts 2014

Boulderuheld
En beretning af et medlem:

“Forrige søndag, d.9.3, bouldrede jeg på bouldervæggen nede i bassinet, og ved anden tur op over udhænget som vender ud mod hallen, mistede jeg grebet og faldt ned på madrassen.

Jeg landede usandsynligt uheldigt på højre fod (med foden ind under kroppen) med resultatet: 3 brækkede knogler i mellemfoden og omfattende ledskred.

Jeg klatrede uden klatresko, og tænker i bagklogskabens klare lys, at de måske kunne have ydet lidt beskyttelse af foden. Min veninde ydede lynhurtig førstehjælp (RICE).

Ugen inden, søndag d. 2., faldt en anden klatrer ned fra præcis samme sted og fik en skade på sin fod. Der blev igen ydet hurtig førstehjælp (RICE). Jeg kender ikke den pågældende, og ved hvilken skade han pådrog sig, men han kunne ikke støtte på foden.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg kan se at det ikke fremgår i statistikken på hjemmesiden.”

Januar 2014

Et fald til gulvet
En klatrer, som øvede sig i at falde, faldt, og blev først bremset, men derefter droppet helt til måtten, som han landede på med ryggen. Jeg fik følgende beretning fra sikringsmanden:

“Jeg var, sammen med X, involveret i en ulykke i klatreklubben i onsdag/torsdag for et par uger siden. Jeg forstår, at du som sikkerhedsansvarlig fører log over de enkelte ulykker, så her kommer lige min oplevelse af hendelsen:

X klatrede førstemand mens at jeg sikrede ham. Vi havde forinden aftalt, at X skulle lave et øvefald. Det skal tilføjes, at jeg ikke havde egen sele på daværende tidspunkt og, at jeg derfor lånte en af klubbens “Mammut gym rental” klatreseler, samt karabin og bremse. X sprang, og jeg holdt ham indtil at han ramte væggen. Jeg vil vurdere at faldet var 4-6 meter. Omtrent samtidigt med at X ramte væggen, mistede jeg kontrollen med rebet, hvorefter han fald hele vejen ned til madrassen – fra 4-5 meters højde.

Hvorfor at jeg mistede kontrollen med rebet, kan jeg ikke være 100% sikker på, da jeg er lidt i chock under og efter ulykken. Som jeg oplever forløbet: Imens at X klatrede, havde jeg lidt problemer med at give reb, da rebet spandt/wirvlede rundt, og derfor ikke altid var i optimal position i bremsen. Da X sprang, blev karabin, bremse, og reb trukket langt mod højre, hvorfor jeg svang rundt om mig selv og ikke fik taget rigtigt fra da jeg stødte mod væggen. Som en refleks, tog jeg fra mod væggen med min venstre hånd, og hold derfor kun rebet med min højre. Sammenholdt med, at jeg ikke var vandt til at bruge den pågældende sele og den måde trækkraften fra faldet påvirkede kroppen, fik jeg et øjeblik sluppet selen med min højre hånd også. X faldt derefter resten af vejen, og landede med ryggen på madrassen.

Håber det er fyldestgørende nok. Ellers er jeg selvfølgelig til rådighed for uddybning”

Jeg spurgte så om han havde stået frontalt til væggen:

“Hej Dieter, jeg er sikker på at jeg ikke havde vendt mig rundt inden faldet,og at jeg blev trukket rundt efter at jeg lettede fra madrassen og ramte væggen skævt. Jeg er ikke sikker på om jeg fik venstre hånd i bremsen eller ej. Jeg mener i hvert fald, at jeg først havde den på væggen for at tage fra. Derefter kan den godt have været på/i bremsen. ”

Så spurgte jeg om han ståede i en linje med ret vinkel til væggen, og svaret var ja.

Jeg har siden hørt fra Mikael som var til stede men så det ikke. Hans gæt er, at manden fløj op med kroppen mod væggen, dvs uden at løfte sine ben til at støde på, og at fik hånden klemt mod væggen, hvorfor han mistede kontrol med bremsen.

Uden at vide mere kan vi ikke rigtigt drage konklusioner ud af det, bortset fra at understrege, en gang igen, at sikrings-m/k skal, efter 4. klip, stå i en linje i ret vinkel til væggen, og hvis han/hun letter pga et fald, op med fødderne. Jeg tror ikke, at en ukendt sele kan være årsagen til (nær)ulykken.

 September 2013 Næstenulykker med autobelay

Jeg har ikke kunnet få navnet af de personer der er næsten kommet galt afsted med autobelayet (eller rettere sagt, uden det), men det er sket mindst én gang og muligvis to gange, at nogen har glemt at klippe autobelayets karabiner i selen, og altså klatrede op helt uden sikring. I det ene tilfælde opdagede manden det ca. 7 m fra gulvet og begyndte at klatre ned igen, men mistede krafterne nogle meter fra gulvet og fald ned på måtterne, uden at komme til skade. Mærkeligt nok skete noget lignede i Ålborg samme uge, og der var der nogle knoglebrud.

Vi har hængt en vejledning op ved begge auto’er; hovedreglen er, at man afprøver apparatet inden man klatrer, ved at trække ned på det og sikre, at det også trækker sig op igen. Vi mener at, hvis man gør det, så kan man næppe glemme at klippe sig ind.

31.3.2013 Forstuvet ankel

Endnu en forstuvet ankel. En boulderer.hoppede ned fra bassinboulderen og landede lidt skævt, som resulterede i en forstuvet ankel. Der var ikke nogen sprække i måtterne. Han fik hurtig behandling med isposer og kunne senere gå, lidt forsigtigt.
2.2.2013 / Gellerup Forkert indbindingspunkt og nærulykke

En far bandt sin søn ind i rebet med et helt korrekt dobbelt ottetal, men det var bundet i den lille løkke i selen, som blot holder seledelene sammen når man ikke har selen på. Det gik selvfølgeligt op ved spænden. Heldigvis nåede drengen at holde godt fast ved knuden med begge hænder mens han blev firet ned. Han måtte dog slippe ca. 3 m fra gulvet, da han ikke kunne holde længere. Han faldt resten af vejen men kom ikke til skade. Her ses den åbne løkke på selen som han var bundet i 
(foto).

Konklusionen er, at man skal være fokusseret når man binder sig selv eller nogen anden ind, selvom der måske er lidt støj og uro omkring sig.

28.02.2012
Gellerup

Indberettet af Sofie, også Adam var tilstede. Jeg (Dieter) har anonymiseret de to klatreres navne.

X var i gang med at føre en rute som Y sikrede ham på (ved arken, siden som vender hen imod trappe nr 2). X har klippet første ekspress sæt, har sprunget andet klip over og er i gang med at klippe 3. ekspress sæt da han falder. Han rammer gulvet (lige ved siden af crash pad) med halebenet først, som er ømt. Y brænder sin venstre hånd. Derudover er der ikke nogle skader. Begge virker noget chokerede, især Y.

Der var for meget reb ude til at Y kunne bremse faldet, dog når hun tilsyneladende at få hevet noget reb ind så faldet bliver “blødet af”. Adam bemærkede at han havde lagt mærke til inden ulykken, at Y sikrede med glidende hånd under bremsen frem for at have begge hænder på rebet.

Ulykken lader tid hovedsageligt at skyldes manglende indklipning på vejen op, som resulterede i for meget reb ude da X faldt. Begge har klatret siden september 2011

Der er to ting vi får ud af det. For det første har vi en regel, at alle slynger skal klippes i. Det var nok ikke med vilje i dette tilfælde; sandsynligvis overså X den anden slynge. Sidst, tyder brænding af Ys venstre hånd på at hun havde det på det aktive reb, hvilket frister til at man instinktivt prøver at bremse med den hånd når der er et fald. Reglen er, at begge hænder skal være på det passive reb (dvs under bremsen) det meste af tiden, undtagen når man kort skal trække på det aktive reb, enten ned- eller opad.

Det fremgår ikke af beretningen hvor Y ståede da faldet skete, men det fremhæves her at inden tredje klip skal sikringspersonen stå tæt ind til væggen, ude af faldlinjen, med næsten stram reb. De første par klip udgør den mest farlige del af ruten. Jeg ser mange – også erfarene – klatrere, som står væk fra væggen lige fra starten, med meget slæk på, som vil også resultere med at fald helt til gulvet hvis der er et fald.

22.06.2011
Gellerup

En kursist blev bedt om at demonstrere et fald under kursus 2. Hun stødte ikke tilstrækkeligt fra væggen, og landede skævt på en fod. Det viste sig senere at have en rævne i en knogle (en “fraktur”). Hun måtte holde foden i ro i seks uger, og ikke belaste den. Ud over det fik hun en mindre hudafskrabning på vejen ned.

16.03.2010
Gellerup

Et greb knækkede og faldt ned fra ca. 5-6 m højde. Ingen kom til skade, heldigvis.

Muligvis var grebet, en aflang konstruktion, skruet for fast; men muligvis er det bare en skrøbelig type.

11.02.2010
Gellerup

En klatrer hoppede ned fra ca. 2-3 m højde på boulderen i bassinet, og landede i en sprække mellem
to måtter. Hans fod blev let forstuvet.

Det er et vedvarende problem med de måtter. Nogen (husker ikke hvem) har foreslået at de burde
være lukket sammen med Velcro på begge sider, men ved sidste reparation blev det ikke gennemført,
så vi kan se frem til at lukninger går i stykker igen.

18.08.2009
Gellerup

To hændelser på samme aften. En klatrer fik en anden i nakken under sikringen af
førstemandsklatring. Hun blev hevet i vejret af et fald, og klatreren landede altså
ovenpå hende. Det førte til en øm nakke, men ikke noget alvorligt. Samme aften
knækkede et stort greb og et par stumper med ret skarpe kenter faldt ned over klatreren,
en af dem skar huden på skallen lidt.

Moral: hvis du vejer betydeligt mindre end den du sikrer, brug bundsikring;
skru ikke store greb for stramt (mit gæt hvorfor grebet knækkede).

9.06.2009
Gellerup

En boulderer faldt kun 1 m ned fra væggen og landede på venstre fod på en jævn måtte.
Foden vrikkede rundt og et ledbånd rykkede over. Det bliver til 2-6 ugers genoptræning.
Der er nok ikke noget at lære af det.

Ca. jan-marts 2009
Gellerup

(skribenten var bortrejst, og må rekonstruere ud fra mundtlige beretninger).
Et greb faldt ned fra når toppen af en rute. Det havde været boltet fast med en for kort bolt.
Ingen kom til skade.
En klatrer faldt ned fra en bouldervæg og landede i en sprække mellem to måtter. De skulle
have være fast forbundet med Velcro, men det var slidt. Klatreren fik en slem forstuvning i
anklen. Måtterne er siden blevet repareret af Top30.
En klatrer faldt ca. 9 m ned fra en rute, og blev bremset lige før han ramte gulvet. Årsagen
er ikke klar langt efter, men der må have været for meget slæk i rebet, eller for lang afstand af
sikringsmanden fra væggen. Ingen kom til skade.

16.12.2008
Gellerup

En boulderer lod sig falde fra den store bouldervæg og hans fod ramte imellem to måtter. Dvs, overdækningen over sprækken var i stykker. Han forstuvede sin fod kraftigt og har muligvis et overrevet ledbånd.

22.11.2008
Gellerup

En kvindelig klatrer prøvede at føre en rute på træningsvæggen, der startede med en ret svær travers. Hun nåede ikke at klippe i første slynge, inden hun faldt. Det viste sig senere, at hun havde brækket foden. Jeg mener, at hun faldt ned på de lidt bløde måtter der ligger under væggen.

30.8.2007
DGI

en kursist under kursus 2 skulle vise et fald på betonvæggen, som han førte opad. Han tog et langt fald, man landede uheldigt med siden af sin højre fod, som blev forstuvet ret slemt. Senere viste det sig, at der også var gået et mindre flække af koglen af. Han var derefter ude af aktion i 6 uger. Vi forlanger herefter ikke længere at kursister skal demonstrere fald på betonvæggene, men først fra de overhængende vægge.

5.6.2007
DGI
En (erfaren) klatrer klatrede op ad en væg i DGI, og blev firet ned igen. Først da viste det sig, at han havde kun delvist syet indbindingsknuden, altså ikke gjort sit dobbeltottetal nær færdig (faktisk havde kun lavet sin første “syning”!). Det holdt ham under nedfiring, men hvis han var faldet, ville det nok ikke have holdt. Det understreger vigtigheden af makkerchecket, og (måske) af at bruge stopknuden efter den syede ottetalsknude.
14.12.2006
DGI
Her til aften faldt der endnu en klatrer ned i DGI. Endnu engang uden tilsyneladende mén. Denne gang skete det på overhængsvæggen helt til venstre. Der skete åbentbart en fejl hos sikringskvinden, da hun gav reb ud, og klatreren faldt fra niveauet med Abekatten-logoet over første anker, og helt på gulvet. Kender ikke den nøjagtige højde, men det er vel ca. 7-8 meter. Klatreren faldt frit, kun bremset af friktionen i karabinerne og bremsen. Han faldt ned på sikringskvinden, og ramte gulvet først på hælene, så enden, og sidst hovedet. Hans hoved ramte ned mindre end en meter fra hjørnet af de kasser der står ved porten.

Jeg har tidligere givet netop dette par henstillinger omkring fast sikringshånd og afstand fra væggen. Og selv om jeg kommer sjældent i DGI-huset, så oplever jeg ofte fejl i sikring, som jeg bliver nødt til at påtale. (Rikke). Jeg har talt med den der faldt, og som vi kan rekonstruere det var han ved at klippe ind, helt efter bogen, ca. 1-1,5 m over sidste klip. Han faldt, og blev ikke bremset ret meget af sikringspersonen. Min formodning (gæt) er, at der var ekstra, for meget, slæk i rebet, så rebet strammede først da han var kun 3-4m fra gulvet, og der var meget fart på på dette tidspunkt. (Dieter).

Oktober 2006
DGI

Uheld sket under førstemandsklatring på indendørs væg med faste hængere under klatring med lukket børnehold superviseret af DSF uddannede instruktører.

Fakta:
Klatrer X fører og klatrer Z Sikrer. De er begge 14 år og er erfarne og ansvarsbevidste klatrere. De har tilladelse til at sikre uden bagstopper (vi lader normalt alle under 15år sikre med en bagstopper, der står med en prusik på det passive reb).

Forklaringer:
Jeg har set over til dem med jævne mellemrum og der er ikke noget unødvendigt slæk på noget tidspunkt. Og ikke nogen form for uansvarlig adfærd.

Jeg ser pludseligt et fald fra ca 4-5 meters højde. Det er ikke et fri fald, men et fald med en jævn hastighed og det bliver først bremset da X rammer jorden.
Jeg ser til X der ser ikke ud til at der er sket noget alvorligt og da der kommer andre til ser jeg til Z der står og græder.
Rebet sidder rigtigt i bremsen. Bundsikringen er så stram så Z ikke kan blive løftet op. under et fald.

Klatrer X forklarer følgende til alle instruktørerne:
”Jeg har forsøgt at klippe ind i en ekspresslynge et stykke op men det mislykkes. Efter lidt tid prøver jeg igen men jeg mister pludseligt fodfæstet og falder.” Men X er ellers for chokeret til at komme med detaljer.

Klatrer Y forklarer følgende til Mikael.
”Klatrer X har forsøgt at klippe men det mislykkes, da jeg efterfølgende er ved at tage løst reb (slæk) ind falder X, og jeg kan ikke holde faldet.”

Sammenfatning/konklusion
Klatrer X har forsøgt at klippe højt men det er mislykkes, da X prøver igen Falder X, Klatrer Y som har åben bremse, da Y er ved at tage reb ind, kan ikke holde faldet med åben bremse, og enten går Y i panik, eller brænder fingrene, og får ikke låst bremsen, og der med bremset faldet.

 

Tiltag:
Hvis der indføres at alle der sikre på juniorholdet har en bagstopper med prusik knude, Vil chancen for et lignende fald blive minimeret.
Det er ydermere også vigtigt at påpege at når man tager reb ind, skal man låse bremsen så hurtigt som muligt.
Samtidigt kan man påpege at den uskik med altid bevist at klippe så højt som muligt bestemt ikke er nogen fordel ud fra et sikkerheds synspunkt.

Skrevet af Ole Iversen, rettet af Mikael Meldgaard begge ÅK’s børnehold

7.12.2004
Kochs
 Fald fra 3.5 m højde, på slap reb. En klatrer begynder at klatre op ad det store overhæng i Kochs, uden at sikre sig, at hun bliver sikret. Sikringsmanden ser ikke på hende, da han taler med nogle ved siden af. Hun falder fra en højde af ca. 3.5 m (er lige kommet halvvejsover overhængets kant), og falder helt ned, først på hælene og så – hårdt – på bagen. Hun slap med en meget øm bagende og hæler, men kom ellers ikke noget til. Dette tilfælde bekræfter, at man må bruge råb (“Du er sikret” osv), eller i det mindste se sig om og konstatere at man bliver sikret, inden man klatrer.
31.8.2004
DGI
To unge fyre, som ikke havde haft deres grønne mærker længe, brugte et helt nyt reb. Den ene af dem førte op ad en af DGIs overhængruter. Ca. 7-8 m oppe, lige over det første knæk i væggen, faldt han, og røg helt ned til gulvet. Han kom ikke meget til, bortset fra et lidt ømt knæ.

Sikringsmanden mente, at det havde været umuligt for ham at bremse faldet, fordi rebet var nyt og virkede vokset; men det var et helt almindeligt reb, godt nok nyt og lidt glat, men ikke ud over det normale. En ATC, som manden brugte, kan sagtens bremse det reb. En rekonstruktion af faldet førte til, at sikringsmanden nok havde været lidt uagtsom og lod klatreren falde nogle meter med det passive reb opad. Da han endeligt bøjede det nedad, havde den faldende så meget fart på, at det ikke lykkedes at bremse ham inden han ramte gulvet. Muligvis have den sikrende også kun en hånd på det passive reb.

Faldet var altså ikke et 7-meter fald helt uden bremsning, hvilket også forklarer, at han ikke var skadet. De fortsatte med klatring, og øvede sig med nogle flere fald, som alle blev bremset ordentligt.

Konklusionen her er at vi instruktører skal inskærpe det med at det passive reb skal mest pege nedad (som vi jo også gør), og kun pege opad de meget korte øjeblikker, hvor man giver ud eller trækker ind.

18.1.2004
DGI
 Den første “rigtige” ulykke på DGI-væggen. En klatrer førte op ad en let rute på den midterste overhængende væg. Hun var kommet op over det første ankerpunkt og havde klippet rebet ind i den næste hænger og var fortsat derfra. Så faldt hun, og landede med begge føder ca. 1 m under ankerpunktet, lige under knækket i væggen.Da væggen over knækket (ankerpunktet) er mindre overhængende, men væggen under ankeret er mere overhængende, landede hun ret tæt på væggen, som var vinklet væk fra hende. Hun brak højre anklen. Sikringsmanden var på bundsikring og brugte ATC-bremsen til at sikre med. Et gæt på faldet er ca. 3-4 m, altså faldt hun da hun var ca. 1-1.5 m over den sidste hænger. Efter eget udsagn havde hun ikke trukket rebet op for at klippe det ind i den næste hænger, så der er ingen fejl fra hendes side.
??, Kochs  Ingen bundsikring, hvor en pige (60kg) sikrer 90 kg på topreb, han falder, hun står for langt ude, bliver løftet op og knalder ind i væggen. At der ikke var andre på væggen og at hun ramte med hoften (blå 3 uger efter) og ikke med hoved eller overarm, er ren tilfældighed.
??, Kochs  Karabin i udstyrsløkken (ikke arbejdsløkken) til indbindning (den holder 5-7 kg) er ofte rettet ved gæster, vi har haft et fald fra 2 m., hvor udstyrsløkken ikke holdt.
September 2002
Kochs
 Den klatrende faldt da han var kun 1 m under loftet. Først var der lidt bremsning, men så tog faldets fart på, og han landede på fødderne og rullede om, i klassisk faldskærmspringstil – uden dog at være trænet til det. Både han og sikringsmanden var temmelig chokerede. Sikringsmanden pillede hurtigt bremsen fra hinanden og kunne ikke rigtigt huske hvad der var foregået, men rekonstruktionen fra hvad vi andre kunne se gjorde det sandsynligt, at han havde rebet gående om karabinen, men ikke i bremsen.
Efterår 2001
Kochs
 Samme historie; sikringsmanden var uforberedt på faldet, bøjede ikke bremseenden nedad med det samme. Klatreren faldt på fødderne, faldt bagover og hans fald blev endeligt bremset da kroppen var ca. 20 cm over gulvet, vandret på det tidspunkt.Sikringsmandens reaktion: Du kom ned for hurtigt!. Det gjorde han sandeligt. Også her blev ATC’en brugt. Den faldendes fødder gjorde ondt i hælene i flere uger bagefter.
Efterår 1999
Kochs
 Den klatrende lod sig falde fra toppen, men den sikrende var ikke klar til at bremse, idet hun lod bremseenden af rebet blive ved med at pege opad, i stedet for at bøje det nedad. Manden faldt mere eller mindre frit helt til bunden, og landede på enden. Han varrystet men kom ikke noget videre til. Sikringsteknik: grisetrynen (ATC).