Rutedatabasen 

Antal ruter
Der er pt. %antal% ruter i klubbens rutedatabase.
Seneste rutenavn (hvis angivet)  
%routename%
Seneste gradering  
Sværhedsgrad: %gradering%

Ovenfor ser du et mikro-udpluk fra vores digitale rutedatabase. Formålet med denne er at skabe overskuelighed for både klatrere og rutebyggere. Nyd den!

 Nysgerrig? Tjek....  

Rutedatabasen!

I Aarhus Klatreklub bestemmer vægudvalget rammerne for både rute- og boulderbygning. 

 

Boulderbyg:

Dejligt at du gerne vil skrue eller markere boulder-problemer! Det er netop sådan vi får en levende klub.

Før du skruer eller markerer skal du kontakte vægudvalget eller klubværten for at sikre dig, at du arbejder ud fra gældende praksis.   

Dette for højne sikkerheden og overskuelighed.

Ellers god arbejdslyst, det er altid fedt, når der er frivillige, der sætter nye problemer op, som alle kan have gavn af.

Rutebyg:

Dejligt at du gerne vil skrue ruter! Det er netop sådan vi får en levende klub.

Før du skruer eller bruger liften skal du kontakte vægudvalget eller klubværten for at sikre dig, at du arbejder ud fra gældende praksis.   

Dette for højne sikkerheden og overskuelighed.

Har du ingen tidligere erfaring med at skrue ruter, er der mulighed for at være med som "føl" og blive oplært heri. Kontakt vægudvalget eller klubværten for at høre mere herom. Videre afholder klubværten fra tid til anden begynderkurser i rutebygning. Disse annonceres på Facebook og på hjemmesiden  

Ellers god arbejdslyst, det er altid fedt, når der er frivillige, der sætter nye problemer op, som alle kan have gavn af.

 

Fremgangsmåde for rutebygning

  • Konsultér altid vægudvalget eller klubværten vedrørende placering, farvekode og sværhedsgrad med mere FØR du begynder.

  • Byg ruten.

  • Juster slynger så der ikke kommer nogle uhensigtsmæssige fald.

  • Find folk til at testklatre, gradere og give feedback.

  • Juster igen.

  • Skriv ruten på whiteboardet ved trappen op til omklædningen, så den kan blive tilføjet i rutedatabasen.

 

Retningslinjer for rutebygning

  • Ruter skrues altid i én farve.

  • Der skal altid være minimum en boltlinje mellem to ruter af samme farve.

  • Undgå at bygge ruter i lignende farver ved samme boltlinje, fx er gul og tigerfarvede, lys grå og gul, lilla og rød ikke gode at blande.

  • Store greb med lang vægtstangsarm fra holdeflad til omdrejningsakse sikres altid med en skrue udover bolten. Undgå skruer hvor det ikke er nødvendigt.

  • Brug kun torx 20 skruer.

  • Respektér allerede tilstedeværende ruter ved placering af greb.

  • Ha’ omtanke ift. rebføring og fald.

  • Ha’ omtanke ift. traverserende ruter.

 

Gradering af ruter

  • Alle ruter graderes efter fransk rutegradering (og kun denne).

  • Det er rutebygger, der graderer ruten, evt sammen med ruteansvarlig. Ved tvivl konsulter gerne ruteansvarlig eller en anden klatrer med graderingserfaring.

  • Ruteansvarlig forbeholder sig ret til efterfølgende at justere den givne grad.

 

Vedligeholdelse af ruter

  • Rutebygger har ansvaret for at vedligeholde sine ruter, stramme greb og udskifte knækkede greb.

  • Hjælp hinanden med at stramme greb.

 

Nedtagning af ruter

  • Ruteansvarlig har det overordnede ansvar for, hvilke ruter der evt. skal tages ned.

  • Prioriteringen af ruter, der skal tages ned sker ud fra en vurdering af alder, kvalitet, gradering og popularitet.