Lønnet cheftræner og elitetræner søges til juniorudvalget
03 juni
IMG_4374.JPG

Lønnet cheftræner og elitetræner søges til juniorudvalget

I et forsøg på at udvikle juniorklatring i Aarhus Klatreklub har juniorudvalget ønsket muligheden for at ansætte to lønnede trænere, som skal have ansvar for at strukturere og udvikle klubbens juniorafdeling. Da det er et fokuspunkt for bestyrelsen at skabe bedre muligheder for juniorklatring i Aarhus Klatreklub, imødekommer vi juniorudvalgets ønske. For mere information se følgende stillingsopslag.

 

Juniorudvalget i Århus Klatreklub søger en lønnet cheftræner, samt en lønnet eliteholdstræner til at tage ansvaret for den samlede træning og trænergruppen i den kommende juniorafdeling i Århus Klatreklub. Stillingerne ønskes besat medio august og løber frem til sommerferien 2018, hvor projektet evalueres. Samtalerne vil foregå i slutningen af juni. Stillingen som cheftræner er på 7 timer pr uge i de 40 uger årligt, hvor der er træning. Der kan tilbydes en timeløn på 120 kr., eksklusiv feriepenge. Stillingen som eliteholdstræner er på 3 timer pr uge i de 40 uger årligt, hvor der er træning. Der kan tilbydes en timeløn på 120 kr., eksklusiv feriepenge. Uddybende info kan fås ved at maile til mathiser@gmail.com. Hvis du er interesseret i stillingen, så send en kort motiveret ansøgning til mathiser@gmail.com. Ansøgningsfrist er d. 25. juni 2017.