Kære medlemmer.

Min tid i klubbens bestyrelse er ved at være forbi, og jeg vil gerne bruge denne anledning til at dele nogle tanker med jer. Det har nemlig været noget af en rejse, jeg har været igennem… 

 

Kullen 2011.

 

Da jeg startede i klubben for 7 år siden, vidste jeg overhovedet ikke hvor stor en del af mit liv, ÅK ville blive. Jeg flyttede til byen for at læse på Århus Universitet og overtalte en gammel kammerat til at begynde i klubben. Han havde aldrig klatret før, og jeg havde holdt en treårig pause fra klatring, mens jeg søgte andre udfordringer. Jeg blev med det samme grebet af min gamle passion og ikke mindst det fællesskab, der var omkring klatring i ÅK. Jeg begyndte straks at uddanne mig til instruktør, tage kilekursus og involvere mig i det frivillige arbejde. Det var første gang i mit liv, jeg havde et utal af andre klatrere at dele min passion med. Jeg kunne realisere mine ungdomsdrømme om at bestige lange, naturligt sikrede ruter sammen med erfarne makkere - alle med forskellige baggrunde. Jeg var heldig altid at klatre med nogle virkelig spændende mennesker, som jeg lærte meget af. En uforbeholden tak for, at jeg med jeres hjælp kunne vokse - både som menneske og som klatrer. I ved hvem I er.

 

Kullen 2011 med Mette og Erik.

 

Jeg har også brugt klubben til at takle nogle udfordringer i livet, og som den gamle kloge læge siger, så er der ikke det, der ikke kan klatres væk. Der opstår nemlig nogle helt særlige relationer og forhold, når man til daglig står med hindandens liv i hænderne som sikringsmand, og spiser, sover og oplever eventyr sammen på turene. 

 

Nissedal 2016 med Asbjørn og Valdemar.

 

I mellemtiden blev jeg formand for sikkerhedsudvalget og deltog i den forbindelse i det allerførste ledergruppemøde for alle udvalgsformænd, hvor bl.a. den organisatoriske forandring, som klubben gennemgik på daværende tidspunkt, blev præsenteret. Det var på det tidspunkt, noget klikkede for mig. Jeg havde tidligere på dagen haft en eksamen i et Organizational Behaviour-fag, hvor jeg skulle analysere en case om en frivilligt drevet radiokanal. De to situationer mindende meget om hinanden, og det var på det tidspunkt,  det gik op for mig, at det jeg læste om på universitetet, faktisk var noget der også foregik ude i den virkelige verden. Et par måneder efter blev jeg optaget i bestyrelsen. Kort fortalt har jeg engageret mig så meget i bestyrelsesarbejdet, at det nogle gange har taget fokus fra klatringen. Men den del synes jeg også var spændende, og jeg havde i høj grad en forventning om at lave lignende arbejde efter studiet.

 

 

Tidligere bestyrelser.

 

Og her er vi så nu. Jeg er ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og derfor er jeg nødt til at trække mig fra det frivillige arbejde i ÅK. Med mig tager jeg en masse erfaring, som jeg kan bruge i mit arbejde – hvad det end bliver - og fremfor alt nogle uforglemmelige minder og en livsvisdom fra de fantastiske mennesker, jeg var så heldig at træffe i klubben. 

 

Bohuslän 2017 med Asbjørn og Martin. 

 

Jeg er sikker på, at klubben fremover vil byde på verdens bedste klatremiljø. Med en så velfungerende bestyrelse og så mange engagerede frivillige, der er klar på at lægge en masse kræfter i at gøre klubben endnu bedre, er jeg helt tryg ved at træde fra, selv om det naturligvis efterlader mig en vis følelse af tomhed. En sidste opfordring herfra til alle om at tage initiativ og engagere sig i klubbens liv. Det giver virkelig noget, der – selv efter et sidefag i psykologi – er svært at beskrive med ord, men som gør en glad indeni og tilføjer en masse mening til tilværelsen. Jeg vil især rette opfordringen til klubbens unge medlemmer. Det er jeres fremtid det drejer sig om, så tøv ikke med at tage initiativ og engagere sig.

 

Med Gaia (12 år) efter hun som den første junior bestod fuld K2 og kunne førstemandsklatre på egen hånd.

 

Asger Eller vil overtage formandsposten efter to år i bestyrelsen. Jeg har haft fornøjelsen af at være på tur sammen med ham og kan derfor roligt overdrage tøjlerne til ham. Han er en ret ny klatrer, men hvad han mangler i klatreerfaring, har han i overmål af engagement, lidenskab og lægeviden.

 

På tur med Asger m.fl. i Göteborg.

 

Pas godt på hindanden og hold endelig fast i den passive ende af rebet – vi ses på væggen eller klippen!

 

De varmeste klatrehilsner

Adam Dziewiecki

 

 

Cand. Soc. i Erhvervsøkonomi og psykologi.