Fornyelse af kontingent

Kontingent Betaling

Så er det tid til kontingent betaling, og som mange af jer allerede ved er vi, for at strømline driften og derved spare penge, ved at overgå fra Conventus til Klubmodul. Fremadrettet vil al tilmelding til kontingent, hold, sikringskurser med videre foregå via Klubmodul. Vi beklager på forhånd de bump det måtte give på vejen, men vi gør vores bedste.

Som vedtaget på generalforsamlingen i 2022 indledes 2023 med et "overgangskontingent" for alle medlemmer med det formål at flytte skæringsdatoen for udløb fra 28/2 til 31/8.

Fra 1. september 2023 kan man melde sig ind/forny sit medlemskab enten for et halvt eller for et helt år ad gangen. Hvor helårsmedlemskab således løber fra 1.september til 31. august, løber halvårsmedlemskab fra henholdsvis 1.september til 29.februar og 1.marts til 31.august.

Ovenstående gælder både børn og voksne, og som I allerede kender det bliver de respektive medlemskaber billigere jo tættere på udløbsmåneden man tilmelder sig dem.

OBS: Kontingentbetaling via Klubmodul fungerer med automatisk træk på dit hævekort i modsætning til i Conventus. Ved kommende skæringsdatoer for kontingentbetaling skal du derfor selv aktivt fravælge at betale, hvis du ikke længere ønsker at være medlem.

Hvad skal jeg så gøre nu?

Dig der tegnede medlemskab i 2022:

  • Dit medlemskab løber frem til og med 28.februar 2023.
  • For fortsat at være medlem skal du hurtigst muligt og inden 15/3-23 15/3-23 tilmelde dig overgangskontingentet. Linket er sendt til dig pr. mail. 

Dig der tegnede medlemskab i 2023:

  • Da dit medlemskab løber frem til og med 31.august 2023 skal du ikke foretage dig noget i denne omgang.