Rutebyggerkursus for piger og kvinder i Aarhus Klatreklub

Dansk klatreforbund ønsker flere kvindelige rutebyggere og tilbyder derfor et Basis Kursus i rutebygning - eksklusivt for kvinder. Kurset finder sted i Aarhus Klatreklub d. 1. oktober fra 10-18 og bliver undervist af Michelle Kim Theisen.

Kurset giver et grundlæggende indblik i rutebyggerens fascinerende verden og kommer rundt om temaer som bevægelsesanalyse, den kreative proces, fra idé til greb på væggen, håndværk og værktøj, sikkerhed og boulder- vs. rutebygning.

 

Hvem har mulighed for at deltage?

Kurset er forbehold piger og kvinder over 16 år og med minimum et års klatreerfaring. Det er nødvendigt at kende til de mest almindelige klatreteknikker og bevægelser for at kunne deltage og få mest muligt ud af kurset. Derudover er det en fordel hvis man engagerer sig i klatring og træner ca. en gang om ugen. Det er gratis at deltage i kurset, hvis man er medlem af Aarhus Klatreklub.

På selve dagen skal du selv huske at medbringe mad og drikke samt rutebyggerværktøj som en umbraco nøgle 8mm. og skruemaskine.