Faciliteter De mange faciliteter tilknyttet Århus Klatreklub

 

Århus Klatreklub er en klub i forandring og udvidelse, hvor vi hele tiden arbejder på at sikre vore medlemmer de bedste rammer for klatring - i og udenfor klubben. Vores faciliteter er således ikke begrænset til de fysiske rammer i klublokalerne i Gellerup, selv om det selvfølgelig er her de fleste muligheder findes.

Udover, i samarbejde med Aarhus Kommune, at have etableret en boulder-park i midtbyen, er klubben i intens og frugtbar dialog med kommunen om en genhusning i 2020. Århus Klatreklub vil da skrive Danmarks historie, som den, så vidt vides, første klub med lokaler bygget til klatring.

  Klatreklub 121 


Århus Klatreklub råder over følgende klatrefaciliteter i (og udenfor) vores lokaler i Gellerup:

  • Klatrevægge
    • Adskillige vægge fra 9-15 meters højde til topreb- og førstemandsklatring. Vægge både med slab, face og overhæng, og over 40 forskellige boltlinjer.
  • Bouldervægge
    • Fire vægge med og uden overhæng, og i vekslende højde (ca 2.5 - 3,5 meter)
  • Autobelay
    • 3 stk.
  • "Midtbyboulderen" (Carl Blochs Gade, Aarhus centrum)
    • Disse boulderblokke placeret på Carl Blochs gade i Aarhus C er kun åbne i sommer-halvåret, men er til gengæld frit tilgængelige for alle. Midtbyboulder-udvalget er ansvarlige for almindelig servicering af boulderen og problembygning ved foråret åbningskonkurrence.
  • Reb & Låne-/gæsteudstyr
    • Klubben cirka 20 reb er til fri afbenyttelse, og det er således ikke nødvendigt at investere i eller medbringe reb.
    • Klubben råder over cirka 15 sæt gæsteudstyr i form af sko og seler. Gæster og netop indmeldte medlemmer kan frit benytte sig heraf, samt af en mindre mængde rebbremser og karabiner. Medlemmer forventes efter en måned at have brugt vores rabataftaler, og købt eget udstyr.

     

Ved klubbens indgangsparti er der café-, hygge- & køkkenområde til fri afbenyttelse for medlemmerne og drevet af caféudvalget. Faciliteterne inkluderer:

  • Køkken
    • Fuldt udstyret med køleskab, mikroovn, opvaskemaskine, kogeplader, ovn, service og elkedel mv.
  • Sofaområde
  • Fri kaffe på vores trofaste kaffemaskine
  • WiFi
    • Se aktuel kode på enden af skoreolen.
  • MiniKiosken
    • Høflig selvbetjening m. dankortautomat
    • Energi/proteinbarer, sodavand, chokolade, slik mm.
    • Bestyres af caféudvalget, som fylder op løbende.
  • Musikanlæg
    • Styres via ipad - spil din yndlingsmusik til træningen
  • Touch PC
    • Til fri afbenyttelse - surf, se videoer, brug KALK træningsguide osv.
  • Bibliotek (se længere nede)
  • TV-skærm og mulighed for trådløs streaming
    • Få dine billeder og videoer vist på tv-skærmen i caféen, læs vejledningen her

Du har som medlem mulighed for, på årsbasis, at leje et af klubbens over 150 skabe til dit udstyr. Et sådant koster 200 kr./år at leje. Hvor skabene ved toiletterne er reserveret til kvinder og blandet kønsligt ejerskab, er skabene bag herreomklædningen til mænd. 

For at leje et skab skal du:

  • Udse dig et skab med en plasticstrip på, og erstatte denne med en hængelås (de ulåste skabe er optaget).
  • Sende en mail til klubværten med information om: Skabsnummer, medlemsnummer og -navn.
  • Klubværten vil registrere din skabsleje og du vil modtage et link til betaling.

Klubben råder over omklædnings-, men desværre ingen badefaciliteter. 

Klubben råder over et mindre bibliotek med klatrerelaterede bøger, blandt andet:

  • Førere til et utal af destinationer over hele verden.
  • Klatrebiografier
  • Klatreteknisk litteratur

Derudover er det i cafeen altid muligt at købe den nyeste udgave af klatreforbundets magasin Klatring.

Ved henvendelse til klubværten kan der yderligere investeres i:

Klubbens alpingruppe bestyrer en mindre grejbank 

 

Nytursudvalget i ÅK har som interesse at tage ud i naturen og finde nye klatreruter og problemer. Dette kan både være sportsruter, tradruter og boulder problemer. Nytursudvalget udvikler på baggrund af deres arbejde nye topos og klatreførere.Læs mere om udvalget her.