Bloc Comp i Aalborg Klatreklub d. 4. februar 2017
02 February
BlocComp_HvidBG_black_transp.png

Bloc Comp i Aalborg Klatreklub d. 4. februar 2017

På lørdag afholder Aalborg Klatreklub den tredje omgang Bloc Comp i serien 2016-2017. Århus Klatreklub stiller op med ca. 10 seje klatrere, og da der ved sidste Bloc Comp i Roskilde endte med at være hele to Århus klatrere på podiet, håber vi meget på at se lignende resultater i denne omgang.  

Rutesætterne er denne gang Lorenz Ulmer og Thomas Blaabjerg, så vi forventer at se lækre problemer til de stærke deltagere.

Så hank op i dine klatrevenner og tag til Aalborg Klatreklub på lørdag for at støtte alle ÅK klatrerne! Det er altid en hygge og uformel stund, og vi kan garantere for at du får noget lækker klatring at se.  

Sidste tilmeldingsfrist til at deltage i Bloc Comp i Aalborg var d. 30. januar, men heldigvis bliver næste omgang Bloc Comp afholdt allerede d. 4. marts i Odense. Se mere om det på Dansk Klatreforbunds hjemmeside.