Sådan laver du et indlæg til ÅK-bloggen

Har du noget, du gerne vil dele med klatrefællesskabet i ÅK?

-      Så kan du nu benytte den nyoprettede blog på klubbens hjemmeside

 

ÅK-Bloggen er din chance for at dele klatreoplevelser og erfaringer med ligesindede og for at være med til at generere og bestemme indholdet på klubbens hjemmeside. Et blogindlæg kan således handle om alt  lige fra de bedste sko, film og klatresteder til personlige oplevelser med klatring. Eneste regel er, at indlægget skal være af relevans for klatresporten og for de øvrige medlemmer af klubben og være af ikke-kommerciel karakter.

Bloggen skal altså ikke bruges til at markedsføre bestemte brands eller salgssteder, dog må du meget gerne lægge erfaringer og anmeldelser op af enkeltprodukter. Salg af personligt udstyr henvises ligeledes til facebook eller forum. Kommunikationsudvalget forbeholder sig retten til at afvise indlæg, der ikke lever op til ovenstående retningslinjer samt til eventuelt at udføre lettere korrektur- og redaktionelle ændringer.

 

4 Råd til det gode blogindlæg:

-          Vælg en fængende overskrift

-          Hold gerne længden under 1 A4 side

-          Brug klare afsnit og overskrifter

-          Brug billeder

 

 Vejledning til upload af blogindlæg:

  1. Hav gerne din færdige tekst klar på forhånd, eventuelt ved at skrive dit indlæg i word eller et andet tekstbehandlingsprogram.
  2. Log ind på bloggen via http://www.aarhusklatreklub.dk/umbraco#/login       brugernavn: blog    password: blog15åk
  3. Før musen op til til ”blog” i indholdsfanen til venstre og tryk på de 3 prikker, der dukker op.
  4. Tryk på ”Nyhed” i fanen til højre.
  5. Du kan nu indtaste navn på dit indlæg (dette felt er obligatorisk at udfylde, men navnet vises ikke på hjemmesiden), overskrift (vises på hjemmesiden) og indholdtekst (det er ikke nødvendigt at vælge publiceringsdato).
  6. Ønsker du at indsætte et billede, kan dette både gøres ved at trykke på + ved punktet ”billede”, men der kan også indsættes billeder i selve indholdsteksten ved at trykke på billede-ikonet i værktøjslinjen. Ved begge løsninger kommer der en dialogboks op i højre side, hvor du klikker på ”upload”, og derefter har du mulighed for at overføre et billede fra en mappe på din computer.
  7. Når dit indlæg er færdigt trykker du på den grønne knap i bunden af skærmen ”Gem og send til udgivelse”. Du har herefter mulighed for at se dit indlæg ved at trykke på ”Se siden” ved siden af den grønne knap (NB: denne knap dukker først op, når du har gemt dit indlæg).
  8. Indlægget er nu gemt, men det bliver først synligt på hjemmesiden, når en hjemmesideadministrator har godkendt det. Det kan derfor være en god ide at sende en mail til kommunikation@aarhusklatreklub.dk og gøre os opmærksomme på, at du har skrevet et nyt indlæg. Hvis du ønsker et indlæg slettet igen, skal du ligeledes skrive til kommunikationsudvalget. Indlægget bliver synligt under kategorien ”ÅK-Blog” under hjemmesidens nyhedsfane, ligesom det vil optræde i forsidens nyhedsfeed.

God fornøjelse, vi håber at se mange spændende blogindlæg.

 

NB: Har du spørgsmål, eller ønsker du at være en del af kommunikationsudvalget, kan du skrive en mail på: kommunikation@aarhusklatreklub.dk