Nyt fra Facilitetsudvikling

20141209 0002

Selvom udbygningen af klatrevæggene for tiden er sat lidt på stand-by (se opdateringen fra LGM), er der stadig masser af aktivitet og fornyelse i gang i Århus Klatreklub. Nogle har måske allerede her i weekenden set, at der er sket ting og sager i klubbens indgangsområde. Læs her, hvad det nye udvalg for Facilitetsudvikling har gang i.

 

Den nye sammenlægning af det tidligere husudvalg og arkitektgruppen hedder Facilitetsudvikling.

Udvalgets formål er af se på vores faciliteter og planlægge forbedringer af dem til vor alles fornøjelse i samarbejde med de grupper og udvalg, som har aktiviteter i klubben. Et af de første projekter er at opgradere og forbedre vores køkken og lounge-område. Derfor har Facilitetsudvikling (med hjælp fra klubbens juniorelitehold) fredag fjernet vindfanget ved vores nuværende indgang. Ideen er, at vi flytter indgangen om på gavlen, så man i fremtiden kommer ind i klubben mellem den gule boulder og cafeen. Derved bliver køkkenet mere et opholdssted end en transitzone, og uden vindfanget bliver der mere plads til at indrette et nyt cafeområde, plus vi får lidt mere lys ind i klubben. Det er også tanken, at disken flyttes ned til den nye indgang - så man her kommer ind mellem disken og en ny, større skoreol. Derved bliver hele gulvet i køkkenhjørnet frigjort, så man kan flytte rundt på møblerne, og det er netop meningen, at vi alle sammen her skal afprøve forskellige opstillinger, så vi ved fælles hjælp finder den bedst mulige løsning på et nyt køkken/cafe/hygge/snakke/spise - hjørne. Måske skal vi tilføje en ny køkken-Ø med en stenplade til varme gryder og bagning? Et fælles langbord til spisningen eller et større sofa-arrangement? Flyt altså gerne rundt, kom med indput og hjælp os med at forme et af klubbens vigtigste opholdssteder :)

 

Mvh. Steffen, Britta, Nicolai og Stephan - Facilitetsudvikling i ÅK

 

Kunne du tænke dig at vide mere om Facilitetsudvikling eller blive medlem af udvalget, så læs mere her