Genåbning af midtbyboulderen

20200626 125319

Ved årsskiftet lykkedes det klubben at få forhandlet en ny aftale hjem med kommunen om renovering og drift af midtbyboulderen, der længe havde været i en medtaget og sørgelig forfatning. Hvor kommunen afholder 75% af renoveringsudgifterne, afholder klubben de resterende 25% svarende til 62.500 kr. (inkl. moms).

Grundet COVID-19 har Gubbies´ renovering af boulderne været forsinket, men nu står de endelig færdige med en ny vejrbestandig fiberplade overflade.

Midtbyboulder Genåbning X Pool Party

Åbningen fejres 15. August med spritnye problemer, konkurrence, præmier + give-aways fra Spejder Sport/Aarhus Boulders/Nature Climbing og knaldgod stemning!

Der bliver bygget cirka 20-30 problemer i alle sværhedsgrader så hold dig ikke tilbage - Tag en øl og en ven med, og glem ikke håndspritten (der sprittes mellem hvert forsøg).

Program
Kl. 15.00: Åbning og velkomst
Kl. 15.30: Start "Pool Party" totalboulder-konkurrence
Kl. 19.00: Konkurrence slut, optælling af point
Kl. 20.00: Præmieoverrækkelse
Facebook event

Sponsorer og samarbejdspartnere

I forbindelse med genåbningen vil vi gerne benytte lejligheden til at takke vore sponsorer og samarbejdspartnere:

  • Tak til Spejder Sport for at levere præmier til konkurrencen
  • Tak til Gubbies for ikke blot at renovere boulderen, men også sponsorere for 10.000 kr. greb til den
  • Tak til Nature Climbing for ligeledes at sponsorere greb + præmier/give-aways, og for at producere logo-stencils
  • Tak til Aarhus Boulders at sponsorere præmier/give-aways og for fremadrettet at ville samarbejde om at "drifte" boulderen i relation til greb og rutebygning. 
Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til klubbens rutebyggere, der vil gøre deres bedste for at sætte de absolut fedeste problemer til åbningskonkurrencen.
Hvordan finder jeg vej?

De to bouldere er placeret i Åparken tæt ved Folkestedet og Godsbanen.
 
Vis mig det i Google Maps
Covid-19 restriktioner

I forbindelse med åbning af midtbyboulderen skal vi alle have in mente at:
 

  • Holde passende afstand
  • Afspritte hænderne efter hvert forsøg
Videre må vi ikke forsamles mere end 100 personer.