Opdatering fra bestyrelsen - November 2022

Besty

 

DM står for Døren

26. november afholdes Danske Mesterskaber i Lead klatring i vores klub. I ugen op til kan det forventes at en større del af højvæggen ryddes og der foregår rutesætning. Dette har naturligvis prioritet og skal respekteres. Bouldervæggene vil ikke blive påvirket i nævneværdig grad.

Vi mangler fortsat enkelte frivillige til at gå til hånde på dagen, til isolationsvagter forfaldne opgaver mm. Hvis du er interesseret, så smid en mail til formand@aarhusklatreklub.dk. Der vil være forplejning på dagen.

Man er meget velkommen til at komme på dagen og heppe på klatrerne, der er gratis adgang for alle - men da der forventes mange gæster, er gratis kaffe suspenderet på dagen, og der vil ikke være mulighed for at klatre, medmindre man deltager naturligvis.

Klubværts rollen opdateres

I erkendelse af at klubben er blevet mere kompleks og med tiltagende flere opgaver og myndighedskrav, har bestyrelsen har besluttet at klubværtens rolle i en prøveperiode på 6 måneder fra 1.11 skal være mere som daglig leder.
På den bagrund håber bestyrelsen at beslutningsprocesser i klubben bliver faciliteret. Bestyrelsen har naturligvis fortsat det formelle ansvar og ledelse, men det kræver daglig gang i klubben at være opdateret på alt hvad der foregår. Derfor har bestyrelsen besluttet at klubværten skal kunne træffe flere beslutninger uden at det nødvendigvis skal omkring bestyrelsesmøder. I realiteten forventer vi ikke at det bør kunne mærkes i klubben, udover at beslutningsprocesser bliver kortere. Bestyrelsen har lavet en liste over punkter som vi forventer at klubværten håndterer, der kan findes i dokumentarkivet.

Juniortræf i ÅK.

I Weekenden den 12.-13. november er der juniortræf for hele Jylland i vores klub. Der vil være lukket fra kl 12.00 lørdag til 12.00 søndag. Så planlæg din træning efter dette.