BLIV MEDLEM AF AARHUS KLATREKLUB

Hos Aarhus Klatreklub er der plads til både børn og voksne. Børn kan blive medlemmer fra de er 10 år og få egen nøgleadgang til klubben, når de fylder 15 år.

Medlemmer kan tilmelde sig vores forskellige klatrehold og arrangementer, som løbende afholdes af vores dygtige frivillige instruktører og trænere.

KONTINGENT OG PRISER

Alle medlemskaber har en fast dato, hvor de automatisk bliver fornyet medmindre du opsiger det. Jo tættere vi kommer på denne dato, desto lavere bliver prisen for indmelding, hvorefter du i den nye periode skal betale fuld pris.

Find en fuld oversigt over priser her.

Medlemskabstabel
JUNIORER VOKSNE
MEDLEMSKAB - HELÅRLIGT 1.400 2.600
MEDLEMSKAB - HALVÅRLIGT 765 1.425
MEDLEMSKAB - MÅNEDLIGT - 350
MEDLEMSKAB - LEDSAGER* - 250
INDMELDELSESGEBYR 250 250

*MEDLEMSKAB - LEDSAGER er et tilbud til voksne, forældre og værger. Det giver ret til at få nøgleadgang til klubben og sikringskursus 1. De må dog ikke selv klatre.

ÅBNE FREDAGE

Overvejer du at melde dig ind eller vil du gerne se stedet an?

Hver fredag kl. 16:00-19:00 (ferier undtaget) kan du prøve kræfter med bouldering og klatring. Vi står klar til at hjælpe dig på væggen eller oprette medlemskab.

Det koster 80 kr. at besøge klubben uanset alder, inklusive klatresko og -seler. Alle under 15 år skal være ledsaget af en voksen, som højst kan medbringe tre børn eller unge.

Klatring i klubben er på eget ansvar og under egen forsikringsdækning.

Med et medlemskab får du:

  • 14 meter høje klatrevægge med 60 boltlinjer og 3 autobelays

  • 3 etager med bouldering, kaosvægge og 8 meter lang psicobloc

  • 2 fitnessområder med vægte, MoonBoard, hangboards og plads til styrketræning, TRX og yoga

  • Fuldt udstyret køkken til fri afbenyttelse og selvbetjent minikiosk

  • Omklædningsrum med bad og garderobe

  • Gratis parkering i området

  • Gratis WiFi og kaffe

  • Holdtræning, kurser og sociale aktiviteter

  • Adgang hele døgnet, året rundt