OM AARHUS KLATREKLUB

En rummelig indendørs klatrehal med høje vægge dækket af farverige greb. Flere personer klatrer, mens andre går rundt. Væggene har røde og blå træillustrationer. Der er et siddeområde i midten.

FÆLLESSKAB SIDEN 1993

Aarhus Klatreklub har en af Danmarks største klatrehaller. Her kan du som medlem klatre, dyrke bouldering og træne i alle døgnets 24 timer – 365 dage om året.

Vi er en ikkekommerciel forening drevet af frivillige ildsjæle ❤

Ud over vores klatrehold og workshops, arrangerer vi også fester, brætspilsaftener, fællesspisning og klatreture til ind- og udland.

Siden grundlæggelsen i 1993 har Aarhus Klatreklub udviklet sig til et blomstrende fællesskab. Der er plads til alle – uanset om du er ny eller erfaren.

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET

Vil du gerne lære nye mennesker at kende, mens du bygger klatreruter, uddannes og arbejder som instruktør, arrangerer ture og events, engagerer dig i paraklatring eller skriver SoMe-opslag? Eller har du andre helt særlige evner, vi lige står og mangler?

Er du interesseret i at blive en del af vores fantastiske hold af frivillige, så kontakt vores klubvært, der kan fortælle mere om dine muligheder.

Mangler du en klatremakker i Aarhus Klatreklub? Så besøg vores Facebookside.

To smilende personer iført hvide toppe og lyserøde tylskørter klatrer på en bouldering-væg. De spejler hinandens bevægelser, holder hånd og ser ud til at have det sjovt.
En person med briller og kort, lyst hår sidder på hug ved en klatrevæg og arbejder med en skruemaskine. Personen bærer en grå t-shirt og brune bukser. Bag personen ses en væg med klatregreb.
En person med kort hår klatrer op ad en væg. Personen er paraklatren Peter Tramm, der mangler halvdelen af sin ene arm. Han bærer en sort t-shirt, shorts og sort/gule klatresko.

ÅBNINGSTIDER

For medlemmer

Hele døgnet

For ikke-medlemmer

Hver fredag kl. 16:00-19:00 (undtaget juli og juleferien) har vi åbent for alle, der ønsker at prøve kræfter med bouldering og klatring. Vores frivillige står klar til at hjælpe dig på væggene eller oprette medlemskab.

Det koster 80 kr. at klatre uanset alder. Klatresko og -seler er inkluderet i prisen. Alle under 15 år skal være ledsaget af en voksen, som højst kan medbringe tre børn eller unge.

Medlemmer af klubber under Dansk Klatreforbund (DKLAF) kan klatre for 40 kr.

Klatring i klubben er på eget ansvar og under egen forsikringsdækning.