Uheldig fald ved bouldering 10. april 2023
|
junior klatring den 10.04.23 Junior klatrer falder under bouldering skævt ned, lander på det ene ben og roterer rundt på ryggen hvor der tages fra med den ene arm. faldet resulterer i en forstuvet ankel og albue. ulykke kunne muligvis være undgået/lempet ved spotting og træning i korrekt fald på madras. |
||||||||
12. Jan. 2023 |
Fald til gulvet fra ca. 3 m"Vi klatrede med føre reb og min makker var ca. 3 meter oppe, da hun gled og faldt ned. Jeg lave en teknisk fejl og havde ikke ordenligt fat i rebet, hvilket resulterede i at min makker faldt ned på jorden. Faldmadrassen lå klar men hun landen bag madrassen altser længere væk fra vægen end madrassen dækkede. Hun har slået hælen og anklen efter faldet."
Det understreger at crashpads ikke skal lægges helt op ad væggen, men med lidt (20-30cm) afstand, så de dækker mere længere ude. |
||||||||
19. august 2022 |
Fald ved manglende indklipning i autobelay.I dag klokken 15:00 faldt vores medlem Eno Rasmussen fra 5-6 slynge ved AB enheden på boltlinje 25. Han havde netop bygget en rute og var i færd med at teste denne og ulykken indtraf da han havde glemt at klikke sig i AB enheden. (Enhedens karabin var monteret i advarselstrekanten som foreskrevet). Inden faldet nåede andre medlemmer (Bjarke og Benjamin) at placere crashpads under ham, hvilke han landene delvist på. Der blev ringet 112 og han blev hentet af ambulancen. Han var hele tiden ved bevidsthed og klagede over smerter i underarm og ankler. (Beretning fra Benjamin). Manden selv, Eno, beretter at han fik et par flig af hælene, og en albue af led, og regner sig heldig.
|
||||||||
3. april 2022 |
Fald fra stigen, igen, igen.Jeg stod to meter oppe på en stige, som ifølge en af mig ukendt person, der havde bragt stigen. havde en skridsikker bund.Men det vidste stigen tilsyneladende ikke, at den havde, så pludselig skred stigen bagud og jeg med stigen nedad. Konklusion: Samme konklusion som den ved sidste tilfælde, dvs, at stiger skal blive bundet fast til væggen i en af de nederste sprosser, så den ikke kan glide ud. |
||||||||
30. marts 2022 |
Fald fra stigen, igenUlykkens forløb iflg. Jacob R. Mogensen d. 30-03-2022 kl. 19.30
stige opsættes som normalt i tætteste ende af bassinet på omklædningen. Jeg vil lige hurtigt nedtage de sidste 4-5 greb der sidder på den tidligere kaos væg, før arbejdet ophører denne dag. Kort efter jeg stiller mig på stigen, ca. 1–1½ meter oppe, forsvinder stigen pludseligt under mig og jeg lander således, at jeg lander med den meste vægt på højre arm og hånd. Desuden lander jeg oven i et par kasser med fodgreb, som stod til højre for stigens fod.
Skruemaskine og stige tog ingen skade.
Mest sandsynligt opstod ulykken fordi, jeg ikke havde opstillet stigen korrekt i sammenhæng med et forsøg på at afslutte af dagens arbejde lidt hurtigt. Desuden, burde jeg have ryddet området således at et evt. fald ville have fri faldzone i hele stigens længde rundt om opstillingsstedet.
Ingen alvorlige eller varige skader. Kun store blå mærker.
Vurdering d. 05-04-2022 (ny tilføjelse) Ved eftertanke vil dette forløb være svært at gentage i den nye klub, med undtagelse af højvægsområdet og slab vægge, da der ellers skal bruges A-stiger med store fødder i stedet for alm. enkeltstige.
Desuden, er den store fejl, i min opfattelse, at jeg ville skynde mig og blive færdig og derved glemmer ret basale regler for brug af stiger. Herved er min anbefaling at minde folk om, at man ikke skal skynde sig når man "lige hurtigt skal gøre noget" ligegyldigt om det er involvere stiger, lift e.lign.
|
||||||||
31. marts 2022 |
Autobelay, igen...Jeg er lige hjem fra klubben, hvor jeg havde hvad der vel Konklusion:Autobelayene skal ikke parkeres andre steder end på de dertil tænkte trekanter i bunden. |
||||||||
28. marts 2022 |
FørstemandsfaldBeretning per email fra Mattias: For et par timer siden klatrede jeg førstemand på den røde rute på boltlinje 20?(har vedhæftet et billede, er ikke så sikker på de nye boltnumre).
Jeg har klippet 6 klip højt (fra en god position, vælger at klippe fordi jeg er usikker på næste bevægelse). Fra min side er det ikke et uventet fald, så jeg kunne godt have advaret før faldet.
Min sikringsmakker får ikke låst bremsen ordentligt (ATC), så jeg falder hele vejen til gulvet (lander væk fra væggen, så selv hvis vi havde haft en crash-pad tror jeg ikke den havde hjulpet). Noget af farten bliver heldigvis taget af, men ikke meget.
Jeg lander først på hælene og falder bagover og tager resten af faldet med mit haleben/albue. Der er med det samme 3 der kommer over og hjælper (Thomas, Natalia (junior-træner) samt en som jeg ikke fik navnet på), hvor den sidste formentlig er læge. Han scannede i hvert fald med det samme for nerveskader og fandt ikke noget der.
Jeg kommer selv op og stå, kan bevæge mig uden de store problemer, men har et ret ømt haleben og ondt i den ene hæl. Derudover har jeg en hudafskrabning på venstre albue, men det er vist også det, så en heldig omgang trods alt.
Jeg har selv givet K2 til sikringspersonen for 2 måneder siden, så hun er relativt ny til at sikre, men jeg vil ikke mene at det er forklaringen på hændelsen (hverken at jeg er en dårlig instruktør, vi har jo eksaminationen, eller at hun ikke har oplevet fald "tidligt" på ruten (har blandt andet sikret Jesper Kuntz på et af hans projekter uden at noget lignende er sket)).
Selv har min makker ikke noget overblik over hvad der skete i situationen, alting gik hurtigt.
Jeg ved ikke hvad take-away er, andet end det måske kan være farligt at falde lige efter man har klippet, mens sikringspersonen er i gang med at tage overskydende slæk ind.
Derudover er det selvfølgelig fedt at der med det samme var (læge)hjælp til stede, dejligt med en klub der spænder bredt.
Jeg har det i øjeblikket fint, er øm i haleben og hæl. Har ikke været på skadestuen og blevet scannet, men skal nok holde jer opdateret hvis der er mere relevant.
Tror pt min makker er mere rystet end jeg er, men det bliver spændende hvordan vi kommer til at have det med at føre i fremtiden.
|
||||||||
26. Januar 2022 |
Brækket fingerHej alle, Vi var i gang med opvarmning, hvor vi lavede en øvelse, hvor at børnene skulle sidde på numsen og skubbe hinanden med benene, så den anden tumler rundt. Yavuz, der brækkede finger, blev tumlet rundt, men tog imod med hænderne, hvilket resulterede i, at hans finger, så vidt jeg forstod det, blev overstrækket. Dette resulterede så i den brækkede finger. Der er ikke nogen konklusion eller lære her; det var bare uheldigt, og junioren har det godt.
|
||||||||
10. oktober 202
|
Brændt hånd En klatrer var klatret op ret højt, sikringsmanden brugte en grigri. Klatreren faldt, mens sikringsmanden havde sin venstre hånd på det aktive reb. Han prøvede at stoppe faldet med den hånd, hvilket aflastede grigri'en, så den ikke bremsede. SIkringsmanden fik hånden slemt brændt, inden han endeligt gav slip, og klatreren ramte hans skulder, men faldt ikke helt ned til gulvet, da grigri'en var begyndt at bremse. Begge mænd kom ikke til skade, udover den slemt brændt hånd. Det er åbenbart ikke alle der ved, at en grigri ikke låser og bremser, hvis man aflaster den med hånd på det aktive reb. Når vi skikrer, griber vi det aktive reb med venstre hånd (eller højre, hvis man er venstrehåndet) for at give ud eller trække ind, men det må kun være et kort øjeblik - man skal aldrig hvile den hånd på det aktive reb, netop fordi når der så er et fald, holder man instinktiv fast med den hånd, og det kan føre til den slags ulykke som vi har her. |
||||||||
26. januar 2020 |
Brækket fod samt revet ledbånd Et medlem rapporterer:
Søndags til boost din klatning kom jeg til skade med benet. Jeg landede forkert på madrassen og vred mit underben rundt. Jeg blev opereret i mandags da jeg har brækket noget af en knogle i foden, hvor de har sat en skrue i. Jeg har revet et ledbånd over, de også har sat en skrue i og brækket en knogle under knæet..
Da jeg slet ikke må støtte på benet kommer jeg af gode grunde ikke i klatreklubben før til maj..
|
||||||||
16. november 2019 |
To brækkede ankler Medlemmets egen beretning: On Saturday 16 November 2019 (around 6pm?) I had a leadclimbing accident on the black 6c route starting on boltline 35. We were using one of the yellow club ropes and had warmed up on several easier routes for maybe 1.5 hrs. I fell from the height of the second-to-last clip into the bolt below because I wasn’t able to find a stable clipping position. The sloper I fell from was offset to the right of the boltline, so I swang to the left and slammed feet first at too high speed into the underside of the large grey box with the big green I consider myself a comfortable 6b climber and have projected routes up to 7a+, my hardest successful redpoint has been a 7a. I had tried the route on top rope before, worked out the crux (that I had pegged down to getting past the box I fell on, rather than the clip further up), and generally thought the route was doable for me (I’m not prone I have talked to <name> about the fall and he agrees that the lack of slack in the system was probably the strongest contributor to the accident. Please assess whether this was just a very unlucky incidence, or whether there is an unnecessary risk on this route that could be amended. Feel free to use the relevant info for the database. |
||||||||
7. september 2019 |
Fald fra stige Et medlem var i gang med at bygge nogle børneruter ed trappen fra en stige. Stigen stod direkte på gulvet med bunden ret langt fra væggen. Han var ca. 4 m højt oppe da stigen gled ud og han faldt med hele kroppen på stigen, og ramte en sprosse med tænderne, så nogle af dem knækkede. Han fik også et brækket højre håndled. Han blev kørt til skadestuen, og formentligt senere til tandlægevagt. To ting her: * Der burde have været et underlag * Stigen skulle ikke have stået så langt fra væggen. |
||||||||
11. maj 2019 |
Knæskade En klatrer "tog et fald i går og fik sat skævt af med min fod på væggen - og tilbragte derefter det meste af dagen på skadestuen. Jeg har forvredet et sideledbånd, og har fået en hængselsbandage på - og skal have den på i 6 uger, og bruge krykker indtil jeg kan støtte stabilt på benet. Det gode er at det kunne ha’ været meget værre, så jeg krydser for en let genoptræning Det var i forbindelse med faldtræning, og hun ramte en kant mellem to plader, så hun ikke kunne fange faldet med foden rigtigt. |
||||||||
Ca. 21. april 2019 |
Brækket fod Et medlem skriver "Min venstre fod ramte det lille trin/kant der er i gulvet. Jeg skulle selvfølgelig selv have lagt crash pads ud, men tænkte ikke lige så langt. Det kunne godt være dækket bedre af til at starte med." Stedet er venstre ende af boulderhulen, hvor enden af væggen flugter med enden af måtten, og gulvet ved siden af er meget ujævn. Vi har lagt en crachpad der. |
||||||||
21. april 2019 |
Brækket fod Et medlem landede på på en "blanding af bløde faldnadrasser og knashårde crashpads". I hans ord, "Det var et boulderproblem i poolen, til poolparty. Faldmadrasserne passer jo slet ikke ind til væggen, derfor var der lagt crashpads ind i hullerne, og disse lå lidt tilfældigt. Jeg er vant til at klatre iÅrhus Boulders, og der passer faldmadrasserne perfekt ind til Vi må se om vi kan forbedre placering af de tykke måtter der. |
||||||||
2. februar 2019 |
Toprope fald Et medlem skriver: Jeg vil gerne lige oplyse en ulykke der fandt sted i bassinetd. 2 feb 2019. Jeg klatrede med topreb, og ham der sikrede mig havde rebet for løst. Så jeg faldt ned fra ca. 1,5-2m og ramte betonnet. Jeg fik et brud på min hæl og har ikke klatret i et halvt år, men er nu tilbage il klubben. |
||||||||
Februar 2018 |
Fald Et medlem faldt ned til betongulvet fordi sikringsmanden havde for meget slæk ude, og brækkede en hæleknogle. han måtte tage en halv års pause. |
||||||||
1/10-18, Kolding klatreklub. Kan være en advarsel for os i
|
Under workshop knækker den bit (10 cm lang), der sidder i slagnøglen (kraftig boremaskine). Den fortsætter hen i den hånd der holder grebet fast, der er ved at blive skruet op. Bitten fortsætter ind mellem tommel og pegefinger og overskærer bøjesenen til tommelfingeren. Bitten var ikke købt som "slagfast", og måske derfor knækkede den. |
||||||||
Efterår 2016. Skrevet d. 20.3 2017 |
Glemt indklipning i autobelay Vi fik at vide, flere måneder efter begivenheden, at en klatrer klatrede op ad væggen, der hvor den autobelay nærmest til trappen er, uden at klippe sig ind. Han nåede, ifølge vidnet, ca. 3/4 op inden han blev gjort opmærksom på det, og nåede at klatre ned igen uden at falde. Det understreger blot at vi skal sørge for at vi er klippet ind inden vi begynder at klatre, ved et sidste tjek. |
||||||||
4. september 2016 |
Fald Jeg og min makker Klatrede 1.mands klatring.
Jeg sikrer og min makker klatrer.
Vi øver fald, alting går fint og tager flere fald uden problemer. Da han er ved sidste karabin under topanker giver jeg ham reb til at han kan klippe, han vælger i stedet at lade sig falde, af en eller anden dum grund panikker jeg og begynder at stramme op, i stedet for at låse, hvilket resulterer i at jeg mister grebet om rebet med højre hånd som jeg skulle have låst med. Videre i panikken prøver jeg at holde fast i ræbet med den anden hånd, hvilket heldigvis resulterer i at han ikke falder i total frit fald. Min makker lander oven på mig. Vi er heldigvis begge uskadte, han har ømt haleben, men ikke noget slemt, og jeg tog til vagtlægen med min hånd da jeg fik nogen voldsomme brandsår..
Jeg kender godt til min fejl og jeg er godt klar over at det er en fejl som under ingen omstændigheder må finde sted. Og jeg er rigtig ked af at jeg har udsat min makker for det. Nu er så spørgsmålet. Hvad skal jeg stille op.? Jeg tænker at jeg skal melde uheldet til en sikkerheds repræsentant eller noget? Og hvordan forholder jeg mig til klubben fremad, skal jeg tjekkes igennem for om jeg gør tingene rigtige fremadrettet, måske have suspenderet mine klatrebeviser og tage dem på ny?
Jeg beklager mange gange for min fejl.
Konklusion: Det er svært at sige noget om det, andet end at det var usikker sikring.
|
||||||||
20. december 2015 |
Glemt indklipning i autobelay Klatrer var nået ca halvvejs oppe af belayen (den korte), da han blev anråbt af klatrere fra gulvet, fordi han ikke var klippet ind i autobelayen overhovedet (eller på anden måde var sikret af andre). Han var med andre ord i gang med free climbing op mod taget. Han kom heldigvis sikkert ned igen, og der var ingen skader efter episoden. |
||||||||
16. november 2015 |
Albue af led En junior fik sin albue af led ved at falde fra en bouldervæg. Det betyder en operation og gips på armen i nogle uger. |
||||||||
1. juni 2015 | Forstuvet ankel En klatrer kom ned fra bouldervæggen i nærheden af bagtrappen (som jo egentligt er en rutevæg men er blevet til mere boulder end rute), landede i en sprække mellem de store måtter og vridede foden. Hun er nu ud af aktion i 4-6 uger. Der opfordres til at dække sprækkerne med crashpads. Det er ikke nemt at lave sammenhængende måtter der fra enden til enden. |
||||||||
22. maj 2015 | Brækket knogle i fod.
Beretning af den tilskadekommende: "Det var den grønne 6a+ rute på væggen mod svømmehallen. Jeg har klatret den masser af gange før, og klatrede topreb. En tredjedel oppe af ruten, lidt inden den store banan, vrikkede jeg om, så min fod bøjede helt forkert. Det var en helt almindelig bevægelse med den skadede fod stående på en af de små chips, så der er ikke tale om at ruten er farligt bygget, eller at jeg lavede noget usædvanligt. Jeg mistede ikke balancen eller faldt, men fjernede venstre fod, da jeg kunne mærke at noget var forkert. Herefter rystede jeg den lidt, konstaterede at det nok var sikrest at blive firet ned igen og gav tegn til dette. Efter at være kommet ned på madrassen, forsøgte jeg at lægge vægt på foden. Her kunne jeg mærke at en tur på skadestuen nok var det bedste. Jeg blev så hjulpet op til bilen af de to jeg klatrede med, kørt på skadestuen og røntgenfotograferet. Det viste sig at et stykke af knoglen på ydersiden af anklen var revet løs. Årsagen var svær at bestemme entydigt, men lægerne regner med at det er senerne som har rykket hårdt i knoglen i en uhensigtsmæssig vinkel, hvorved en flig er trukket af. Måske har en bidragende faktor været, at jeg under opvarmningen slog samme knogle imod et greb. Det generede mig dog ikke umiddelbart mere, end at der lige gik hul på huden." Der var altså ikke noget usikkert ved hverken hans klatring eller vores væg. |
||||||||
11. maj 2015 |
Endnu en forstiuvet ankel En klatrer bouldrede ved den nedre ikke-bouldervæg (dvs den som egentlig er en rutevæg, enden af bassinnet ved bagtrappen) og kom ned uheldigt på enden af den store måtte, ind i sprækken mellem den og crash pads, og fik en slem forstuvning af anklen. Det viste sig at der ikke længere er en fryser i caféen, og derfor ingen frosne ærter, og heller ingen koldpakker i førstehjælpskassen. Hun måtte klare sig med kold vand i klude, som en anden hjalp hende med. Vi må gøre noget ved de koldpakke, købe nogle. Den store måtte blev flyttet så den gør mere gavn der hvor det er mest kritisk, dvs venstre ende, hvor ulykken skete. |
||||||||
2. februar 2015 |
Øm fod efter førstemandsklatring |
||||||||
24. oktober 2014 |
Stenkast Konklusionen: hvis du overhovedet skal skrue et greb hvor der |
||||||||
10. maj 2014 | Boulderuheld, igen Et medlem fald ned uheldigt på armen først, og brækkede armen. Efter hvad der blev skrevet på Facebook, var hun lidt bekymret om at lande på føderne og lavede lidt luftgymnastik som endte med at hun landede på armen først. |
||||||||
9. marts 2014 |
Boulderuheld “Forrige søndag, d.9.3, bouldrede jeg på bouldervæggen nede i bassinet, og ved anden tur op over udhænget som vender ud mod hallen, mistede jeg grebet og faldt ned på madrassen. Jeg landede usandsynligt uheldigt på højre fod (med foden ind under kroppen) med resultatet: 3 brækkede knogler i mellemfoden og omfattende ledskred. Jeg klatrede uden klatresko, og tænker i bagklogskabens klare lys, at de måske kunne have ydet lidt beskyttelse af foden. Min veninde ydede lynhurtig førstehjælp (RICE). Ugen inden, søndag d. 2., faldt en anden klatrer ned fra præcis samme sted og fik en skade på sin fod. Der blev igen ydet hurtig førstehjælp (RICE). Jeg kender ikke den pågældende, og ved hvilken skade han pådrog sig, men han kunne ikke støtte på foden. Jeg kom til at tænke på det, da jeg kan se at det ikke fremgår i statistikken på hjemmesiden.” |
||||||||
Januar 2014 |
Et fald til gulvet “Jeg var, sammen med X, involveret i en ulykke i klatreklubben i onsdag/torsdag for et par uger siden. Jeg forstår, at du som sikkerhedsansvarlig fører log over de enkelte ulykker, så her kommer lige min oplevelse af hendelsen: X klatrede førstemand mens at jeg sikrede ham. Vi havde forinden aftalt, at X skulle lave et øvefald. Det skal tilføjes, at jeg ikke havde egen sele på daværende tidspunkt og, at jeg derfor lånte en af klubbens “Mammut gym rental” klatreseler, samt karabin og bremse. X sprang, og jeg holdt ham indtil at han ramte væggen. Jeg vil vurdere at faldet var 4-6 meter. Omtrent samtidigt med at X ramte væggen, mistede jeg kontrollen med rebet, hvorefter han fald hele vejen ned til madrassen – fra 4-5 meters højde. Hvorfor at jeg mistede kontrollen med rebet, kan jeg ikke være 100% sikker på, da jeg er lidt i chock under og efter ulykken. Som jeg oplever forløbet: Imens at X klatrede, havde jeg lidt problemer med at give reb, da rebet spandt/wirvlede rundt, og derfor ikke altid var i optimal position i bremsen. Da X sprang, blev karabin, bremse, og reb trukket langt mod højre, hvorfor jeg svang rundt om mig selv og ikke fik taget rigtigt fra da jeg stødte mod væggen. Som en refleks, tog jeg fra mod væggen med min venstre hånd, og hold derfor kun rebet med min højre. Sammenholdt med, at jeg ikke var vandt til at bruge den pågældende sele og den måde trækkraften fra faldet påvirkede kroppen, fik jeg et øjeblik sluppet selen med min højre hånd også. X faldt derefter resten af vejen, og landede med ryggen på madrassen. Håber det er fyldestgørende nok. Ellers er jeg selvfølgelig til rådighed for uddybning” Jeg spurgte så om han havde stået frontalt til væggen: “Hej Dieter, jeg er sikker på at jeg ikke havde vendt mig rundt inden faldet,og at jeg blev trukket rundt efter at jeg lettede fra madrassen og ramte væggen skævt. Jeg er ikke sikker på om jeg fik venstre hånd i bremsen eller ej. Jeg mener i hvert fald, at jeg først havde den på væggen for at tage fra. Derefter kan den godt have været på/i bremsen. ” Så spurgte jeg om han ståede i en linje med ret vinkel til væggen, og svaret var ja. Jeg har siden hørt fra Mikael som var til stede men så det ikke. Hans gæt er, at manden fløj op med kroppen mod væggen, dvs uden at løfte sine ben til at støde på, og at fik hånden klemt mod væggen, hvorfor han mistede kontrol med bremsen. Uden at vide mere kan vi ikke rigtigt drage konklusioner ud af det, bortset fra at understrege, en gang igen, at sikrings-m/k skal, efter 4. klip, stå i en linje i ret vinkel til væggen, og hvis han/hun letter pga et fald, op med fødderne. Jeg tror ikke, at en ukendt sele kan være årsagen til (nær)ulykken. |
||||||||
September 2013 | Næstenulykker med autobelay
Jeg har ikke kunnet få navnet af de personer der er næsten kommet galt afsted med autobelayet (eller rettere sagt, uden det), men det er sket mindst én gang og muligvis to gange, at nogen har glemt at klippe autobelayets karabiner i selen, og altså klatrede op helt uden sikring. I det ene tilfælde opdagede manden det ca. 7 m fra gulvet og begyndte at klatre ned igen, men mistede krafterne nogle meter fra gulvet og fald ned på måtterne, uden at komme til skade. Mærkeligt nok skete noget lignede i Ålborg samme uge, og der var der nogle knoglebrud. Vi har hængt en vejledning op ved begge auto’er; hovedreglen er, at man afprøver apparatet inden man klatrer, ved at trække ned på det og sikre, at det også trækker sig op igen. Vi mener at, hvis man gør det, så kan man næppe glemme at klippe sig ind. |
||||||||
31.3.2013 | Forstuvet ankel Endnu en forstuvet ankel. En boulderer.hoppede ned fra bassinboulderen og landede lidt skævt, som resulterede i en forstuvet ankel. Der var ikke nogen sprække i måtterne. Han fik hurtig behandling med isposer og kunne senere gå, lidt forsigtigt. |
||||||||
2.2.2013 / Gellerup | Forkert indbindingspunkt og nærulykke En far bandt sin søn ind i rebet med et helt korrekt dobbelt ottetal, men det var bundet i den lille løkke i selen, som blot holder seledelene sammen når man ikke har selen på. Det gik selvfølgeligt op ved spænden. Heldigvis nåede drengen at holde godt fast ved knuden med begge hænder mens han blev firet ned. Han måtte dog slippe ca. 3 m fra gulvet, da han ikke kunne holde længere. Han faldt resten af vejen men kom ikke til skade. Her ses den åbne løkke på selen som han var bundet i (foto). Konklusionen er, at man skal være fokusseret når man binder sig selv eller nogen anden ind, selvom der måske er lidt støj og uro omkring sig. |
||||||||
28.02.2012 Gellerup |
Indberettet af Sofie, også Adam var tilstede. Jeg (Dieter) har anonymiseret de to klatreres navne. X var i gang med at føre en rute som Y sikrede ham på (ved arken, siden som vender hen imod trappe nr 2). X har klippet første ekspress sæt, har sprunget andet klip over og er i gang med at klippe 3. ekspress sæt da han falder. Han rammer gulvet (lige ved siden af crash pad) med halebenet først, som er ømt. Y brænder sin venstre hånd. Derudover er der ikke nogle skader. Begge virker noget chokerede, især Y. Der var for meget reb ude til at Y kunne bremse faldet, dog når hun tilsyneladende at få hevet noget reb ind så faldet bliver “blødet af”. Adam bemærkede at han havde lagt mærke til inden ulykken, at Y sikrede med glidende hånd under bremsen frem for at have begge hænder på rebet. Ulykken lader tid hovedsageligt at skyldes manglende indklipning på vejen op, som resulterede i for meget reb ude da X faldt. Begge har klatret siden september 2011 Der er to ting vi får ud af det. For det første har vi en regel, at alle slynger skal klippes i. Det var nok ikke med vilje i dette tilfælde; sandsynligvis overså X den anden slynge. Sidst, tyder brænding af Ys venstre hånd på at hun havde det på det aktive reb, hvilket frister til at man instinktivt prøver at bremse med den hånd når der er et fald. Reglen er, at begge hænder skal være på det passive reb (dvs under bremsen) det meste af tiden, undtagen når man kort skal trække på det aktive reb, enten ned- eller opad. Det fremgår ikke af beretningen hvor Y ståede da faldet skete, men det fremhæves her at inden tredje klip skal sikringspersonen stå tæt ind til væggen, ude af faldlinjen, med næsten stram reb. De første par klip udgør den mest farlige del af ruten. Jeg ser mange – også erfarene – klatrere, som står væk fra væggen lige fra starten, med meget slæk på, som vil også resultere med at fald helt til gulvet hvis der er et fald. |
||||||||
22.06.2011 Gellerup |
En kursist blev bedt om at demonstrere et fald under kursus 2. Hun stødte ikke tilstrækkeligt fra væggen, og landede skævt på en fod. Det viste sig senere at have en rævne i en knogle (en “fraktur”). Hun måtte holde foden i ro i seks uger, og ikke belaste den. Ud over det fik hun en mindre hudafskrabning på vejen ned. |
||||||||
16.03.2010 Gellerup |
Et greb knækkede og faldt ned fra ca. 5-6 m højde. Ingen kom til skade, heldigvis. Muligvis var grebet, en aflang konstruktion, skruet for fast; men muligvis er det bare en skrøbelig type. |
||||||||
11.02.2010 Gellerup |
En klatrer hoppede ned fra ca. 2-3 m højde på boulderen i bassinet, og landede i en sprække mellem Det er et vedvarende problem med de måtter. Nogen (husker ikke hvem) har foreslået at de burde |
||||||||
18.08.2009 Gellerup |
To hændelser på samme aften. En klatrer fik en anden i nakken under sikringen af Moral: hvis du vejer betydeligt mindre end den du sikrer, brug bundsikring; |
||||||||
9.06.2009 Gellerup |
En boulderer faldt kun 1 m ned fra væggen og landede på venstre fod på en jævn måtte. |
||||||||
Ca. jan-marts 2009 Gellerup |
(skribenten var bortrejst, og må rekonstruere ud fra mundtlige beretninger). |
||||||||
16.12.2008 Gellerup |
En boulderer lod sig falde fra den store bouldervæg og hans fod ramte imellem to måtter. Dvs, overdækningen over sprækken var i stykker. Han forstuvede sin fod kraftigt og har muligvis et overrevet ledbånd. |
||||||||
22.11.2008 Gellerup |
En kvindelig klatrer prøvede at føre en rute på træningsvæggen, der startede med en ret svær travers. Hun nåede ikke at klippe i første slynge, inden hun faldt. Det viste sig senere, at hun havde brækket foden. Jeg mener, at hun faldt ned på de lidt bløde måtter der ligger under væggen. |
||||||||
30.8.2007 DGI |
en kursist under kursus 2 skulle vise et fald på betonvæggen, som han førte opad. Han tog et langt fald, man landede uheldigt med siden af sin højre fod, som blev forstuvet ret slemt. Senere viste det sig, at der også var gået et mindre flække af koglen af. Han var derefter ude af aktion i 6 uger. Vi forlanger herefter ikke længere at kursister skal demonstrere fald på betonvæggene, men først fra de overhængende vægge. |
||||||||
5.6.2007 DGI |
En (erfaren) klatrer klatrede op ad en væg i DGI, og blev firet ned igen. Først da viste det sig, at han havde kun delvist syet indbindingsknuden, altså ikke gjort sit dobbeltottetal nær færdig (faktisk havde kun lavet sin første “syning”!). Det holdt ham under nedfiring, men hvis han var faldet, ville det nok ikke have holdt. Det understreger vigtigheden af makkerchecket, og (måske) af at bruge stopknuden efter den syede ottetalsknude. | ||||||||
14.12.2006 DGI |
Her til aften faldt der endnu en klatrer ned i DGI. Endnu engang uden tilsyneladende mén. Denne gang skete det på overhængsvæggen helt til venstre. Der skete åbentbart en fejl hos sikringskvinden, da hun gav reb ud, og klatreren faldt fra niveauet med Abekatten-logoet over første anker, og helt på gulvet. Kender ikke den nøjagtige højde, men det er vel ca. 7-8 meter. Klatreren faldt frit, kun bremset af friktionen i karabinerne og bremsen. Han faldt ned på sikringskvinden, og ramte gulvet først på hælene, så enden, og sidst hovedet. Hans hoved ramte ned mindre end en meter fra hjørnet af de kasser der står ved porten.
Jeg har tidligere givet netop dette par henstillinger omkring fast sikringshånd og afstand fra væggen. Og selv om jeg kommer sjældent i DGI-huset, så oplever jeg ofte fejl i sikring, som jeg bliver nødt til at påtale. (Rikke). Jeg har talt med den der faldt, og som vi kan rekonstruere det var han ved at klippe ind, helt efter bogen, ca. 1-1,5 m over sidste klip. Han faldt, og blev ikke bremset ret meget af sikringspersonen. Min formodning (gæt) er, at der var ekstra, for meget, slæk i rebet, så rebet strammede først da han var kun 3-4m fra gulvet, og der var meget fart på på dette tidspunkt. (Dieter). |
||||||||
Oktober 2006 DGI |
Uheld sket under førstemandsklatring på indendørs væg med faste hængere under klatring med lukket børnehold superviseret af DSF uddannede instruktører. Fakta: Forklaringer: Jeg ser pludseligt et fald fra ca 4-5 meters højde. Det er ikke et fri fald, men et fald med en jævn hastighed og det bliver først bremset da X rammer jorden. Klatrer X forklarer følgende til alle instruktørerne: Klatrer Y forklarer følgende til Mikael. Sammenfatning/konklusion
Tiltag: Skrevet af Ole Iversen, rettet af Mikael Meldgaard begge ÅK’s børnehold |
||||||||
7.12.2004 Kochs |
Fald fra 3.5 m højde, på slap reb. En klatrer begynder at klatre op ad det store overhæng i Kochs, uden at sikre sig, at hun bliver sikret. Sikringsmanden ser ikke på hende, da han taler med nogle ved siden af. Hun falder fra en højde af ca. 3.5 m (er lige kommet halvvejsover overhængets kant), og falder helt ned, først på hælene og så – hårdt – på bagen. Hun slap med en meget øm bagende og hæler, men kom ellers ikke noget til. Dette tilfælde bekræfter, at man må bruge råb (“Du er sikret” osv), eller i det mindste se sig om og konstatere at man bliver sikret, inden man klatrer. | ||||||||
31.8.2004 DGI |
To unge fyre, som ikke havde haft deres grønne mærker længe, brugte et helt nyt reb. Den ene af dem førte op ad en af DGIs overhængruter. Ca. 7-8 m oppe, lige over det første knæk i væggen, faldt han, og røg helt ned til gulvet. Han kom ikke meget til, bortset fra et lidt ømt knæ.
Sikringsmanden mente, at det havde været umuligt for ham at bremse faldet, fordi rebet var nyt og virkede vokset; men det var et helt almindeligt reb, godt nok nyt og lidt glat, men ikke ud over det normale. En ATC, som manden brugte, kan sagtens bremse det reb. En rekonstruktion af faldet førte til, at sikringsmanden nok havde været lidt uagtsom og lod klatreren falde nogle meter med det passive reb opad. Da han endeligt bøjede det nedad, havde den faldende så meget fart på, at det ikke lykkedes at bremse ham inden han ramte gulvet. Muligvis have den sikrende også kun en hånd på det passive reb. Faldet var altså ikke et 7-meter fald helt uden bremsning, hvilket også forklarer, at han ikke var skadet. De fortsatte med klatring, og øvede sig med nogle flere fald, som alle blev bremset ordentligt. Konklusionen her er at vi instruktører skal inskærpe det med at det passive reb skal mest pege nedad (som vi jo også gør), og kun pege opad de meget korte øjeblikker, hvor man giver ud eller trækker ind. |
||||||||
18.1.2004 DGI |
Den første “rigtige” ulykke på DGI-væggen. En klatrer førte op ad en let rute på den midterste overhængende væg. Hun var kommet op over det første ankerpunkt og havde klippet rebet ind i den næste hænger og var fortsat derfra. Så faldt hun, og landede med begge føder ca. 1 m under ankerpunktet, lige under knækket i væggen.Da væggen over knækket (ankerpunktet) er mindre overhængende, men væggen under ankeret er mere overhængende, landede hun ret tæt på væggen, som var vinklet væk fra hende. Hun brak højre anklen. Sikringsmanden var på bundsikring og brugte ATC-bremsen til at sikre med. Et gæt på faldet er ca. 3-4 m, altså faldt hun da hun var ca. 1-1.5 m over den sidste hænger. Efter eget udsagn havde hun ikke trukket rebet op for at klippe det ind i den næste hænger, så der er ingen fejl fra hendes side. | ||||||||
??, Kochs | Ingen bundsikring, hvor en pige (60kg) sikrer 90 kg på topreb, han falder, hun står for langt ude, bliver løftet op og knalder ind i væggen. At der ikke var andre på væggen og at hun ramte med hoften (blå 3 uger efter) og ikke med hoved eller overarm, er ren tilfældighed. | ||||||||
??, Kochs | Karabin i udstyrsløkken (ikke arbejdsløkken) til indbindning (den holder 5-7 kg) er ofte rettet ved gæster, vi har haft et fald fra 2 m., hvor udstyrsløkken ikke holdt. | ||||||||
September 2002 Kochs |
Den klatrende faldt da han var kun 1 m under loftet. Først var der lidt bremsning, men så tog faldets fart på, og han landede på fødderne og rullede om, i klassisk faldskærmspringstil – uden dog at være trænet til det. Både han og sikringsmanden var temmelig chokerede. Sikringsmanden pillede hurtigt bremsen fra hinanden og kunne ikke rigtigt huske hvad der var foregået, men rekonstruktionen fra hvad vi andre kunne se gjorde det sandsynligt, at han havde rebet gående om karabinen, men ikke i bremsen. | ||||||||
Efterår 2001 Kochs |
Samme historie; sikringsmanden var uforberedt på faldet, bøjede ikke bremseenden nedad med det samme. Klatreren faldt på fødderne, faldt bagover og hans fald blev endeligt bremset da kroppen var ca. 20 cm over gulvet, vandret på det tidspunkt.Sikringsmandens reaktion: Du kom ned for hurtigt!. Det gjorde han sandeligt. Også her blev ATC’en brugt. Den faldendes fødder gjorde ondt i hælene i flere uger bagefter. | ||||||||
Efterår 1999 Kochs |
Den klatrende lod sig falde fra toppen, men den sikrende var ikke klar til at bremse, idet hun lod bremseenden af rebet blive ved med at pege opad, i stedet for at bøje det nedad. Manden faldt mere eller mindre frit helt til bunden, og landede på enden. Han varrystet men kom ikke noget videre til. Sikringsteknik: grisetrynen (ATC). |