Åbne fredage - den nye måde at prøve kræfter med klatring

Åbne Fredag Kvadrat

For at gøre det nemmere at besøge klubben/blive medlem indføres pr. 1. juli ugentlige "Åbne fredage" fra 16-19. Disse erstatter "prøveklatring" og de månedlige introaftener.

Her vil cafevagter sidde klar til at tage imod gæster, og hjælpe med eventuel indmeldelse. Alt efter bemanding vil gæster have mulighed for både at prøve kræfter med både bouldering og rebklatring.

Åbne fredage kræver ingen forhåndstilmelding og uanset alder koster det 80 kr. at besøge klubben, men så er klatresko og -seler også inkluderet i prisen.

Unge under 15 år skal ledsages af en voksen, der højest kan medbringe 3 unge.

Bemærk at konceptet ikke erstatter den almindelige nøglevagtsordning, men blot er et supplement.

Har du lyst at høre mere om cafevagt tjansen kan du kontakte klubværten.

Vel mødt!