Bestyrelsen i Aarhus Klatreklub søger nyt medlem

IMG_9528.JPG

Kunne du tænke dig at være med i bestyrelsen i Aarhus Klatreklub? 

Så er det nu, du skal slå til. Den 27. februar holder vi nemlig generalforsamling, hvor du har mulighed for at stille op til bestyrelsen. Der er en plads ledig – måske den er din?

Som bestyrelsesmedlem i Aarhus Klatreklub er din rolle bidrage til at tegne klubben udad til og forme strukturerne indad. Det inkluderer bl.a. at planlægge den overordnede økonomi, uddelegere ansvar og udforme en politik om, hvor foreningen skal bevæge sig hen. 

Du skal være med i bestyrelsen hvis du:

  1. drømmer om at besidde en stor viden om (næsten) alt hvad der foregår i klubben.
  2. ønsker at have indflydelse på klubbens udvikling. 
  3. mener, at de frivillige i Aarhus Klatreklub er de sejeste.
  4. synes det er mega hyggeligt at mødes en gang om måneden, spise mad og snakke med andre engagerede bestyrelsesmedlemmer - og Thomas <3

Om du er en erfaren ÅK’er eller nyligt startet i klubben er underordnet. Det vigtigste er, at du brænder for at skabe gode rammer for dine med-klatrere og for at udvikle klubben, så du synes den er bedst.

Alt det kedelige:

  • Bestyrelsen mødes en gang om måneden
  • Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer, der fordeler følgende poster mellem sig: formand, økonomiansvarlig, kommunikationsansvarlig og frivillighedsansvarlig.
  • Der er én plads ledig i bestyrelsen.
  • Du har mulighed for at stille op på selve generalforsamlingen, og behøver altså ikke melde dit kandidatur på forhånd.
  • Valg til bestyrelsen foregår på generalforsamlingen ved afstemning i blandt fremmødte medlemmer eller via fuldmagt