På søndag d. 26. februar 2017 afholder Dansk Klatreforbund redningskursus i Århus Klatreklub. Her får du mulighed for at lære teknikker, som kan hjælpe dig ud af forskellige vanskelige eller farlige situationer under rebklatring.
Kurset er rettet mod dig, som klatrer på klippe - enten på bolte eller på traditionelle sikringer - og som gerne vil have redskaber til at redde dig selv og din makker ud af uheldige situationer.
Det indeholder omtrent de samme teknikker og øvelser, som redningskurset på Kullen. Her øves det hele dog på boltede vægge i klatrehallen, så du behøver ikke at have erfaring med kileklatring.
Du skal leve op til følgende krav for at kunne deltage:
- Du skal være selvkørende på almindelig sportsklatring
- Du skal have taget "Kursus i ankre og abseil", det gamle S2 eller have tilsvarende erfaring
På kurset kommer du bl.a. til at øve følgende teknikker:
- Tage sig ud af systemet
- Redde fastsiddende makker
- Fire forbi knude
- Abseil med tilskadekommen
Du kan melde dig til på Dansk Klatreforbunds hjemmeside: www.klatreforbund.dk. Der er frist d. 24. februar.